14 april, 2013

Århus #1

Hjemme igen - efter en hyggelig tur til Århus for første gang.
Jeg kan ikke sige andet end at jeg er blevet forelsket i Århus, hvor er det bare en dejlig by!!!!
Jeg har været helt vildt træt siden jeg kom hjem, at gå rundt i byen - højgravid - er nok ikke det smarteste, men rundt kom vi - og jeg har sovet lige siden vi kom tilbage.

Jeg er imponeret over hvor godt det fungerer når alting ligger i gå-afstand fra hinanden og de mange hyggelige små gader uden alt for høje bygninger omkring gør oplevelsen helt unik.
Glimt fra Aros 
Aros, var selvfølgelig en af de første ting vi skulle se og da vi boede på hotel lige ved siden af, var det oplagt at starte der. Det er et virkelig smukt museum og nu var det langt om længe blevet min tur til at se den store dreng - og regnbuen på toppen.  

#1 Little FF2 2# Marc Jacobs #3 Marmalade #4 Krutter
Kähler spisesalon 
Efter Aros gik vi på opdagelse rundt i byen. Jeg havde fået anbefalet latinerkvarteret og de små butikker i det område, så det var primært det mål jeg havde i sigte. Jeg var dybt imponeret over de mange små gader og pladser man konstant stødte på - sammenlignet med København hvor brostensgader efterhånden er en sjælden varer. 










Eftersom vi ankom hen af eftermiddagen og fordi at jeg havde brug for at holde en hel del pause på grund af den tunge mave, var det tid til at finde en hyggelig sted at spise. Vi endte med at bevæge os 
ud af M.P. Bruuns Gade fordi jeg gerne lige ville nå at se Kählers Flagship Store og opdagede så at de også havde en spisesalon. Det måtte vi prøve og det var slet ikke skuffende. 

Efter mad, var det et smut forbi Paradis på den anden side af gaden og tanke op med lækker is og derefter tilbage til hotellet, smække benene op og spise lækker is på sengen. 

// Sarah

...to be continued...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.