17 maj, 2013

Leopard pompom

Leopard sutsko fra danske lækre PomPom er i hus.
I ny forbedret kvalitet end tidligere - de har de blødeste og lækreste såler.

Luna er helt vild og acceptere konsekvent ikke at det er hjemmesko, så de er blevet taget i brugt som en alternativ ballerina, hvilket også er vildt sødt til mange af de fine sommersæt.

Luna er tilbage i børnehave, denne gang i by-børnehaven som er den hun kender fra sin vuggestue tid - det er bare så rart og hun er allerede ved at falde til, hvilket giver hendes far og jeg en del mere ro i sindet. Nu håber vi blot at hun kan vende sig til det og bliver glad for det - det er jo vores skyld at vi forsøgte skovbørnehave og gav hende et chok når hun relatere til ordet "børnehave"!!!!!
Hvor er det bare pokkers svært at vide hvad der er det absolut bedste, men man må jo prøve sig frem og så støtte de børn op så godt man nu kan og så være god til at erkende når man har taget fejl og så tage til handling.

Weekenden står på karneval i København, hvilket vi med sikkerhed skal opleve sammen med den danskeglade Luna. Billeder kommer vel på bloggen senere på weekenden.

God weekend til jer alle.
// Sarah



15 maj, 2013

En indvigelse

For tiden går Luna hjemme sammen med mig, mens jeg skriver bachelor og inden barsel, fordi overgangen til børnehave bestemt ikke gik som forventet - det var virkelig hårdt for Luna at skifte til skovbørnehave og derfor har vi valgt at droppe det, fordi vi synes hun trives bedre med knap så lange dage. 
Så indtil der kommer en ny løsning, har jeg selskab hver dag, hele dagen!

Luna er godt klar over at der snart kommer en "lillesøster" og hun glæder sig, selvom jeg ikke er helt overbevist om at hun er klar over hvad det egentlig er. 
Hun er specielt vild med den store Silvercross barnevogn jeg har købt til lillesøster og elsker at ligge i den og se film på telefonen. Idag var ingen undtagelse og vognen blev for alvor indviet. 
Med film, drikkelse og puder og tæpper.

De fine strikkede bolde er fra Luckyboysunday og jeg købte dem allerede dengang jeg ventede Luna, det er så sjovt at finde tingene frem igen. 
Håber i har haft en dejlig tirsdag?

// Sarah




14 maj, 2013

4 sommerfavoritter

Henover de seneste par uger, er Luna vokset ud af næsten alt hvad der befandt sig i sit klædeskab. 
Og med den samler som jeg er, har jeg da også haft en del i gemmerne fra tidligere kollektioner til hende. Enkelte nye styles har dog også fået lov til at komme indenfor.

Luna er efterhånden, uanset hvor meget jeg har kæmpet imod det da hun var mindre, en rigtig kjole-pige og det betyder at vi hver eneste morgen skal diskutere hvorvidt hun skal have lov til at tage den grimmeste prinsessekjole på i stedet for søde og lækre prints som moren har købt.
Derudover stiller damen også krav til hvor meget "sving" der er i en kjole før den bliver godkendt og man kan have den på - ja, der er meget at leve op til og frygter allerede teenage-tiden med to piger. 
stakkels mine egne forældre, jeg er ud af en søskendeflok på tre piger
Norlie kjolen kan du blandt andet læse mere om, da jeg ønskede mig den sidste sommer til Luna. Læs det her

Her kan du se de fire favoritter til sommeren.
// Sarah
Frynser fra Petitbo / Appelsiner fra Bobo Choses



Skøn liberty fra Caramel Baby and Child / Koral fra Norlie
 NB! Norlie kjolen er fra SS12 og kan ikke købes online længere og Caramel Baby and Child kjolen er også et par sæsoner gammel. 




De smukke keramik knager er fra Susan Liebe, find dem her

13 maj, 2013

Interview: Filippa fra Fabel A


Vi er super glade for nu, for første gang at kunne byde velkommen til en række af de nye tiltag vi længe har haft undervejs til bloggen her, interviews.
Den første interview vi vil præsentere er den søde Filippa, ejer af webshoppen Fabel A, der sælger fest artikler og dekoration. 

Jeg har altid elsket, at læse interviews med mennesker der formår at leve af deres passion og kreative drifter og dette er ingen undtagelse. Filippa udlever sin drøm at være selvstændig og det er inspirerende læsning... 

Vi håber meget, at i vil synes om det og vi vil hellere end gerne høre fra jer med kommentarer.
God læselyst - det er inspirerende læsning!

// Sarah & Sergio



Først, kan du kort kan skrive en introduktion om dig selv og om hvornår du startede Fabel A webshoppen.
Jeg hedder Filippa Asved og driver til dagligt webshoppen Fabel A og arbejder til tider, som interiør stylist.

Fortæl os lidt om hvor du bor? Bor du i hus eller lejlighed?
Jeg bor i en helt almindelig murermester villa nord for København, sammen med min mand og tre dejlige piger, samt vores katte, kaniner og høns.

Hvordan kan det være at du startede Fabel A?
Nye ideer opstår hele tiden og selv om jeg er glad for at arbejde som stylist, så gik jeg også rundt med en gammel passion: åbne en webshop.
Hvorfor det blev festartikler er der flere grunde til. Men det udspringer helt sikkert af en barndom, hvor der til alle fester, blev gjort meget ud af at pynte op, dække bord og feste.
Den passion har jeg stadig.

Hvad var dine tanker bag?
Helt banalt, at skabe fest og glæde. Inspirere til at pynte op og glæde sine gæster og sig selv, med at have gjort noget ekstra.
Jeg glædes for eksempel ved at se, hvordan amerikanske fester går ”all in” – det behøver man jo ikke, men det er et godt sted at blive inspireret. Det er det jeg ønsker at hjælpe med – at kunne inspirere mine kunder, så de  kan skabe deres eget unikke og festlige univers.

Så derfor stræber jeg imod at finde det fineste og det festligste tilbehør, der kan sammensættes på kryds og tværs, alt efter smag og behag.

Hvad bliver du inspireret af?
Verden omkring mig – det svært at sætte ord på – jeg tager indtrykkene ind og tankerne får frit spil og så opstår ideerne.
Men når det er sagt så læser jeg en bunke blade, blogs, bøger, Pinterest og jeg holder meget af at rejse.

Hvor finder du din inspiration?
Da jeg er meget visuel, er det i virkeligheden, et sammensurium af alle de ting jeg har set i løbet af dagen, jeg bruger – men for at ”se” de gode ideer, så hjælper det, at gå tidligt i seng(prøver hårdt) gå en tur i skoven, kigge på vinduer i en lille listig gade i Lund eller rydde op i en af mine mange æsker og finde nye fund.

Hvilke ideer og ting arbejder du på for tiden?
Inspiration til mine kunder – jeg vil så gerne give ud af alle de ideer jeg har – så det prøver jeg at få tid til – paradoksalt nok går der mange timer, med andre ting, som er mindre kreative.

Hvad er dine fremtidsplaner for webshoppen Fabel A?
Hvor skal jeg begynde? Da jeg af natur hele tiden tænker på noget nyt så er det samme gældende for Fabel A - men lige nu er fokus at få dækket alle de hjørner, som stadig mangler og så må vi se hvad det næste bliver. Men helt sikkert noget mere til bryllupper……

Hvad kan du godt lide at lave når du ikke passer din fine web shop?
Være sammen med familien og venner, rejse, helt alm. hverdag og kreative aftener, veninder…………

Er der nogle kunstnere eller artister som du gerne vil dele med os, som inspirere dig?
Bliver inspireret af smukke ting og det er meget bredt.
Lige nu er det Jonna Fransson og hendes blomster plakater – kombinationen af blomster og farver, er jeg vild med. Cathrine Raben Davidsen er en favorit og jeg fascineres af hvordan hun skaber sine universer, da de er smukke og triste på samme tid. Tara Dondovan blev jeg betaget af da jeg så hendes værker på Louisiana den anden dag. StineÅlykke for hendes katte, kollager og ure.
Lucky Boy Sunday for at skabe et helt unikt og skævt univers og være tro mod det.
Jeg elsker selv fester - så derfor får i mine 3 favoritter fra Fabel A















1000 tak til Filippa fordi hun ville være med til at svare på spørgsmål.
Husk også at du kan følge Filippa på Pinterest, lige her.  
Følg med på bloggen når vi inden længe kan afslører en give-away i samarbejde Fabel A.

11 maj, 2013

Ved vandet

Med en helligdag i torsdags, har det her i huset betydet, at vi har holdt en forlænget weekend.
Onsdag aften kørte vi i sommerhus og besøgte min mormor - vi endte med utroligt godt vejr hele torsdag, selvom det om morgenen regnede - rigtig dejligt!

Vi beklager begge for stilheden på bloggen, men grundet graviditet, eksamensskrivning og bachelor projekt, så er vi begge under en del pres. Men vi vender stærkere tilbage igen inden længe...

Her får i lidt små-glimt fra dagene i sommerhus, på stranden og i haven.

// Sarah & Sergio



08 maj, 2013

Et nyt kapitel

Vi er her stadig...
- men jeg beklager dybt for stilheden på bloggen.
Som de af jer der følger os på Instagram ved, er Luna begyndt i ny børnehave og det er ikke så nemt som forventet. Det er meget stort - både for hende og for os som forældre.
Det er lige pludseligt et helt nyt kapitel og nogle helt andre forhold og rammer vores lille datter skal omgå sig i og det er meget svært og fylder derfor meget herhjemme.

Som billederne nedenfor viser, er hun glad når hun er kørt afsted med bussen hver morgen ud til skoven og en kæmpe dejlig legeplads - men dermed ikke sagt at det er nemt at forstå at man skal køre alene afsted med bus hver morgen og først kommer sent hjem om eftermiddagen. Det er nogle meget lange dage!

Vi glæder os til et par fridage - selvom den for os begge står på henholdsvis bachelor skrivning og eksamensprojekter inden vi forresten også til enhver tid kan forvente at lillesøster melder sin ankomst.
So, a lot is going on right now!

Vi nyder forår og solskinsvejr meget - stay tuned, vi er forhåbentlig snart klar til at lancerer et nyt tiltag her på bloggen som vi har arbejdet på og er meget spændte på om i vil synes om.

// Sarah




src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.