05 december, 2014

Juleønsker / en pige på 1 år

SÅ ER DET BLEVET MY'S TUR,
Alma er en glad pige uden mangler i sit lille barndommelige liv. Hun har så meget legetøj, både arvet fra Luna og nyt hun har fået. I år vil jeg hellere, som til Luna også, lade dem ønske sig lidt lækre ting til værelserne og istedet forsøge at gøre dem til et hyggeligt og fint sted for dem at lege i med alt deres legetøj. Derfor ønsker Alma sig i år lidt fint tapet, nogle bløde puder, en væglampe til hyggebelysning og et lækkert sengetæppe. En fin jakke, kan hun sagtens bruge til foråret - jeg er ret vild med denne fra Soft Gallery. En enkelt kage fra mit totalt favorit legetøjsmærke Le Toy Van! Jeg er vilde med deres træ-mad og det er i super god og virkelig holdbar kvalitet.


Næste indlæg med ønsker, bliver mig en udfordring - til manden i mit liv...faren til mine børn...manden der sjældent mangler eller ønsker sig noget nyt!

/ Sarah

04 december, 2014

Juleønsker / en pige på 4 år

SOM TIDLIGERE LOVET ER DER HER,
en ønskeseddel fra Luna (og hendes mor :o) Luna mangler ikke legetøj, men da det ikke kun skal være bløde pakker, så lidt fint til værelset og ekstra gode ting til at hyggestunder med såsom puslespil og lidt nye tusser. Kjolerne fra Soft Gallery er vi rigtig glade for herhjemme, også Luna - heldigvis! Så derfor kan vi altid bruge flere af disse. Smykkeskrinet kunne også være rigtig fint til Luna, da der bliver produceret pænt mange smykker i børnehaven. Den fine hare, kan jeg ikke stå for og kunne pynte så fint på hylderne på værelset hos Luna. Nye danskesko er også altid godt, de andre vi har nu fra H&M er jeg ikke helt tilfreds med, de sidder ikke så godt på foden, desværre. Men disse er jo også rigtig fine ;o) Et læge-sæt har jeg altid ønsket mig til pigerne, da jeg synes det er noget sjovt de kan lege med sammen og det her fra Le Toy Van ser ud til at være rigtig lækkert og af god holdbarhed.
Næste indlæg bliver til lidt gode gaveønsker til Alma-My!

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10

/ Sarah

03 december, 2014

Julegaver / Mor

JULEN STÅR FOR DØREN,
og efterspørgslen på ønskesedler begynder stille og roligt at melde sig.
Derfor vil jeg i en række indlæg, give mit bud på gode ønsker til kvinden (aka mig), børnene i alderen 1 og 4 år samt manden der ikke mangler noget.
Vi ligger ud med mine egne ønsker, hvor der er rigtig meget blå og grå..


30 november, 2014

1. advent hos os

SÅ BLEV DET ALTSÅ ALLEREDE 1 SØNDAG I ADVENT,
i det lille hus og dagen er halvvejs igennem.
Vi har tradition for at hente juletræ allerede den 1 advent, men det er det altså ikke blevet til idag. Vi må afsted i løbet af ugen for at finde et juletræ. Jeg elsker personligt at juletræet står med lys på hele december måned og dufter af jul. Så kan man nyde det lidt længere end kun på selve juleaftensdag. Jeg har været hjemme med mine to tøser i dag og vi har forsøgt at "hygge" os, selvom det er krævende med to tøser der konstant diskutere eller er uvenner. Dog tog jeg mig tid til at tage kameraet frem i 5 minutters tid og gengive et par små-glimt fra vores hjem dagen idag.
For nyligt opgav jeg et projekt om at renovere og male en masse gamle reoler med låger. Jeg tog bilen og kørte direkte til IKEA, og var hjemme igen kort efter med nye hvide reoler med låger til vores stue. Det er jeg så glad for! Med et gammelt hus, virker listen med ting der skal gøres uendelig, så derfor er det altså ok at snyde sig til lidt lette løsninger ind imellem.
 Adventsgaver skal der jo også til. Jeg er selv vokset op med pakkekalender som lille og adventsgaver som teenager, da man der kunne være bekendt at ønske sig lidt dyrere ting. Idag, med mine egne børn, har jeg et lidt ambivalent forhold til alt det her med gaver. Jeg ønsker ikke at lære dem at det skal være en selvfølgelig, men istedet for noget man værdsætter og har respekt for. Selv har jeg altid forventet så meget og aldrig rigtig været indforstået med at have respekt for tingene. Det er jeg ked af idag og jeg håber sådan at lære mine børn at have respekt og taknemmelighed for de ting man får. Det er dog et meget svært emne at diskutere idag, hvor børn, inklusive mine egne får stort set alt hvad de peger på og på ingen måder mangler noget som kan skrives på ønskesedlen. Jeg køber alt hvad de har brug for, nogle gange for meget? Anyways, små adventsgaver og en snak om hvorfor man får dem er det vi prøver os med i år. Jeg vil egentlig hellere bruge dagen med dem, siden hverdagene er så stressede og travle. Vi må se hvad fremtiden bringer, det kan være vi fuldstændig ændre kurs i fremtiden? Hvad gør i?
"Adventskransen" er altid simpel hos mig, jeg vil ikke have en grøn krans af gran. Den forfalder altid hurtigt og bliver kedelig at se på. I år kunne jeg godt tænke mig at julen i mit hjem ikke er alt for rød, men tværtimod mere hvid og lys. Derudover elsker jeg hyacinter på denne årstid, så hvorfor ikke lave en kombination af disse. Luna er ved at lære bogstaver, så vi tager stille og roligt hul på tallene også.
Luna ønskede kanelsnegle og derfor kastede vi os ud i et overskudsprojekt, som jeg normalt ikke behersker når jeg er alene. Men vi klarede det og hun var meget stolt og glad. Vi fik vores søde oldemormor på besøg og kunne serverer varme kanelsnegle - derfor blev halvdelen pimpet ekstra godt op med pynt og glasur. 
Vores hus er en "proces" som er sat på ubestemt tid, med begrænsede midler og tid, tager vi det skridt for skridt. Drømmene er der masser af! Heldigvis, dem kan hverken jeg eller Sergio leve uden. Men mere og mere falder på plads. Soveværelset står næst på listen efter vores køkken. Der skal males gulve og en mørk væg. Specielt er jeg i vores soveværelse blevet utroligt glad for de fine hvide hør-gardiner. Også duftpindene er en lækker eksklusiv treat i hverdagen og i det "gamle" hus ;o)

Sikke en lang post. Håber i gad læse med!
God søndag.

xxx Sarah

22 november, 2014

Rundt med rullekufferten /

DETTE INDLÆG BLIVER INTRODUKTIONEN,
på en række indlæg med et emne om at være selvstændig i et familiefirma, som jeg længe gerne har ville gå omkring. Nu springer jeg ud i det og så må vi se i hvilken retning det bærer hen.

Som i ved, har jeg i fællesskab med min fars kone og min far samt mine søstre startet virksomheden Ellemark.dk som er en design virksomhed og en web-shop. Vi er begyndt helt fra bunden og med mange ting har vi ikke erfaring og skal lære sammen og ad hinanden. Vi er i en process, der indtil videre har varet i halvandet års tid.  Det skal ikke være en hemmelighed at det er hårdt at arbejde med familie, det er ligesom om nogle af de normale barriere er væk? Dem der arbejder med familie, ved sikkert hvad jeg mener. Det har været en spændende rejse, so far og vi sigter højt for vi vil gerne blive til en succes! Men, hvorfor er det så, at man indeni hovedet er så fu.... præget af den der jantelov, der konstant minder en om, at man ikke er god nok, ikke skal tro osv. Den modarbejder ligesom de mål man i famlende blinde prøver at opstille for noget der ingen sikkerhed er i. Det fylder meget af ens tanker og i mit tilfælde er det kilden til at føle mig en smule små-stresset til tider.
Vi har nu nået at producerer og designe, 4 kollektioner, alt sammen i natursten som vi alle ved er super trendy for tiden, mest i form af marmor. Vi arbejder med andre natursten...Det er blevet til en web-shop, hvor du også kan finde et par andre type produkter såsom tekstil og lidt tilbehør.

Det er mig der som udgangspunkt styrer projektet og jeg har rigtig mange hatte på hver eneste dag, det på en og sammen gang et meget stort ansvar og det er ikke alt jeg har lige meget erfaring med. Meget skal læres, helt fra bunden og det forstår jeg godt! Alt fra produktudvikling, salgstrategi, website, PR og markedsføring, lager, forsendelse og kundeservice.....
Salg skal der jo til, og de som har læst med her på bloggen tidligere, har også læst mit indlæg om at være en smule introvert, og de vil så også forstå hvor stor en udfordring det så lige pludselig kan være når man bliver tvunget til at skulle ud i folkemængden og ringe dørklokker. Skræmmende, det er det eneste ord jeg kan komme på! Udstyret med en rulle-kuffert og sendt rundt i Københavns gader og besøge butikker - uanmeldt, med henblik på at fortælle dem og vise dem dele af vores sortiment og koncept. Min egen erfaring, som salgsassistent i flere butikker, siger at de her mennesker der kommer ind ad døren med den der kuffert, allerede er doomed inden de overhovedet har sagt et ord. Og det er man også, når folk så jeg forsøgte at slæbe en p.... tung kuffert ind i deres butik, ændrede deres smil sig til en lille mere stram mine og et pænt nej tak!
Hvor er det bare hårdt, for det første at skulle tage sig sammen til overhovedet at få salgstalen i orden, øve den inden i hovedet, slæbe rundt på en masse ting, stor-svedene af nervøsitet og ubehag... Øh, nej ikke noget der minder om overskud fra min side! Et enkelt sted gik det godt, heldigvis og jeg var så lettet efter at have fået lov til at vise og fortælle - for nogle der giver sig tid, kan se at vi har brugt meget tid på at lave nogle produkter af en rigtig god kvalitet og med en rigtig flot finish! Det skal jeg blot lære at tro på - tror jeg!

Nåh, men det her blev et meget langt indlæg - helt uden billeder - kun med mine tanker.
Jeg ved der kommer flere, for mit hoved er fuldstændig ved at eksplodere med tanker/bekymringer - så jeg bliver nok nødt til at komme af med dem på den ene eller den anden måde.

Hav en skøn weekend.
Sarah

17 november, 2014

HER BOR LUNA /

JEG HAR GENNEM SÅ LANG TID HAFT LYST TIL AT FOTOGRAFERE,
skrive og ikke mindst blogge - men i hverdag er tid desværre en mangelvare. Jeg kan slet ikke finde ekstra tid (læs overskud) til at gøre noget særligt ud af særlig meget. Det er lidt trist ved tanken, men mon ikke det bliver bedre en dag?
Det er første gang at vi står i den klassiske hverdags-humle, vi altid været så priviligerede at en af os har været på studie og givet os den ekstra fleksibilitet i hverdagen - ja, den har vi ikke længere. Nu ha vi begge to et job der skal passes og to børn der skal afsted hver eneste morgen... Madpakker der skal smøres, vasketøj der bugner og et gør-det-selv hus-projekt som også indimellem skal tages op til overvejelse.
Vi fokusere lidt på at gøre det færdigt lidt af gangen og vi er vidst begge indstillet på at der kommer til at gå lang tid før det bliver det vi drømte om da vi første gang så huset.
Hvis i lidt mere nysgerrige på huset, så se blandt andet nogle af de indlæg jeg har lavet, hvor jeg har lavet nogle før billeder og sat dem sammen med mine drømme ting der skulle i det pågældende rum.
Læs om mit soveværelse og badeværelse.

Nåh, men Lunas værelse står færdig og jeg har taget mig sammen til at fotografere det lidt. Nu hvor det er vores eget hus, har indretningslysterne få mere eller mindre frit løb og jeg har endelig kunne male gulvet hvidt og væggen sort med tavlelak. Til stor succes for Luna og Alma.

Her i huset er vi alle kæmpe store fan af Toy Story og jeg tror efterhånden at vi har samtlige figurer. Her bor de i en fin gammel lyserød dukkeseng fra min mormor, sammen med Elsa fra Frost, Hr. Nilsson fra Pippi og den søde Egon kanin fra Creme de la creme ala edgar.

Alle værelserne i hele vores hus har indbyggede teak-skabe, der er absolut geniale til opbevaring og løser de fleste af vores opbevaringsbehov. Jeg har af flere omgange overvejet om de skal have et hvidt lag maling, så det lysner i rummet, men er stadig ikke helt sikker. Favoritkjolerne kan pynte så fint ved at hænge fremme, her er der en fra BangBang Copenhagen.

Søstrene Grene bliver bedre og bedre i deres design og er som altid geniale i deres priser. Med en ung pige på 4 der har uanede mængder af dimser og småting, er opbevaringsæsker et must for at kunne holde bare nogenlunde orden på pigeværelset. Bobo, fra Luckyboysunday har fulgt Luna i et par år nu og er en af vores yndlings fra Luckyboysunday.

Luna sover på en gammel skibsbriks der fulgte med huset, der blot har fået en ny madras. Vi har på væggen ved sengen dekoreret med hexagon spejle fra Ikea og planen er vist at der skal lidt flere til med tiden. Det er et hit, at hun kan bruge dem som spejl til at danse foran men også at de faktisk giver en rigtig fin kontrast og dekoration på værelset.


Luna har arvet et gammelt skrivebord fra mig, som jeg faktisk købte i den første periode hvor jeg havde bloggen. Det har fået fine farvede dutter fra Liebe på skufferne og stolen er også fra Ikea. Jeg har købt en foldemadras til overnattende gæster. Den var ikke særlig køn at se på, så den har fået et betræk i lyserød hør og fungerer nu fint som en stol hvor Luna kan sidde og hygge sig når ikke der er gæster. Ideen fik jeg faktisk her hos BoligLiv.

Så velkommen indenfor...

12 november, 2014

Ellemark.dk - en familie virksomhed!

HEJ ALLE I BLOGLAND
Så er mit familie projekt endelig søsat og et nyt eventyr begynder.
Et projekt som vi har arbejdet på siden september 2013, hvor den første brainstorming begyndte.
Dertil ledte det til en tur til Kina og arbejdet med materialer og designs har siden hen taget rigtig meget af min tid. Hele projektet er opkaldt efter min fars familienavn, Ellemark. Et navn som min farfar i sin tid købte, for at der ikke skulle være andre af samme navn i Danmark - det er der heller ikke. Vi er en meget lille familie, men en familie med mange stærke meninger og kreative mindsets.

Denne konstellation og dette samarbejde har nu ført til en selvstændig design virksomhed, hvor vi har skabt fire helt forskellige kollektioner, som vi lancerer på én og samme gang. Alle fire kollektioner har hver deres udtryk og repræsentere hver deres. Jeg håber i kan lide det...?
Se blandt andet vores katalog her eller nedenfor:
Vi starter helt fra bunden og har planer om at bygge virksomheden op. Vi har en masse kompetencer som vi alle har budt ind med og vi synes selv at vi har skabt nogle produkter og nogle kollektioner som afspejler noget nordisk i form af materialet, som gennemgående er natursten.

08 oktober, 2014

Sensommer-glimt & sygdom /

Et par billeder fra tidligere på året, da det stadig var varmt nok til sandaler.
Min far og hans kone er igang med at renovere deres stue-bygning og vi nåede at tage et par billeder af en yderst danse-glad Luna inden alt det originale inventar blev jævnet med jorden ;-)
Jeg synes kontrasten i billederne er blevet så fin...



Alma, min lille mus, der allerede ser meget større og ældre ud end da billedet blev taget for et par måneder siden. Hun er hjemme idag, på grund af feber - så nu får man alvor at mærke at efteråret er på vej. Syge børn!!!
Det er en anelse stressende, da man ikke får nået så meget og med en stram deadline og mange uafsluttede opgaver er det ikke altid lige belejligt, men stadig hyggeligt.

Nåh, men jeg løber igen, tilbage til hverdagen.
/ Sarah

06 oktober, 2014

Introducing this /

JEG ARBEJDER PÅ NOGET NYT -
faktisk noget som jeg har været igang med i det seneste år og som indenfor den kommende måned endelig bliver til en realitet. Jeg har sammen med min familie opbygget en familie virksomhed, der lanceres omkring den 1 november 2014.
Lige for tiden arbejder vi på højtryk med billeder, styling, opsætning af web-shop og planlægning af PR. Jeg er så utroligt spændt på reaktionen og jeg glæder mig så meget til at se og høre folks reaktion på de ting vi gennem så lang tid har arbejdet med og designet.

Udover de produkter vi selv har designet og produceret, har vi også udvalgt lidt lækre sager som supplement på web-shoppen og min lille Alma mus hjalp mig i weekenden med at style og fotografere nogle af dem. Hun bliver så stor og vil så gerne gøre alt det samme som os -
det er så hyggeligt!
 
Heldigvis hjælper min søde mand os med alt fotoarbejdet og det er godt, for puhaa... det er meget arbejde at tage et par rigtig gode billeder!
Vi har samlet det hele og vi glæder os til at vise jer det inden så længe - vi er så tæt på målet og alligevel så meget arbejde at nå endnu -
Men et kort pip fra mig og husk at holde øje med sitet www.ellemark.dk den 1. november 2014.

/ Sarah



28 august, 2014

På stranden /

I VORES NYE KVARTER LIGGER STRANDEN KUN 5 MINUTTERS GANG VÆK.
Som opfølgning på mit indlæg tidligere idag, hvor jeg skrev lidt om min kærlighed til efteråret, er der her et par billeder fra stranden forleden weekend, da vi havde besøg af min mands familie og Lunas yndlings kusine Celeste.

(Luna har sweatshirt med leopard på fra danske POPUPSHOP SS14 og bukser fra Soft Gallery AW13 og støvler fra PomPom)

Også pigernes allerbedste farmor og farfar var på besøg i weekenden. Jeg elsker den måde mine piger elsker deres bedsteforældre og omvendt. Jeg er aldrig bange når pigerne er med dem, det er som når de er sammen med os, de elsker det og er 100pct. afslappede. 

Fordi vi nu endnu engang er flyttet, forhåbenligt for sidste gang i meget lang tid - så betyder det jo desværre også at Luna endnu engang skal starte i en ny børnehave. Det er den 3 rigtige børnehave hun begynder i og heldigvis er det gået bedre end forventet. Hun elsker det og jeg har aldrig oplevet hende så glad og tilfreds et sted med andre voksne. Her i byen er der faste pædagoger, ingen afløsere og 100 pct. planlagt program for en uge ad gangen - noget vi ikke er vant til. Så vi er mere end glade!

Også Alma er begyndt i vuggestue, dog for første gang, så for hende er det hele helt nyt. Men hun er glad og en meget udadvendt pige, så nu skal hun kun lære at vi går og kommer tilbage igen, det er stadig lidt svært. 
Begge mine tøser på deres første dag i hhv. børnehave og vuggestue.

(Luna har jakke på fra Noa Noa miniature , kjole fra Soft Gallery og halstørklæde fra H&M.)
Luna, min store smukke datter.
Du bliver så stor, jeg kan næsten ikke have det og samtidig er du min daglige udfordring, fordi du så gerne vil det hele altid.


Puhaa, bliver helt emotionel...
Godnat herfra :o)




Efterårsdrømme /

EFTERÅRET ER PÅ VEJ,
og det er min absolutte yndlingsårstid.
Derfor glæder jeg mig til masser af gå-ture ved vandet og i skoven, frisk vind, flotte og dejlige farver overalt. Hvad bedre?

Specielt elsker jeg den svenske natur på denne årstid. Efteråret er for mig også den periode hvor man ligesom gør sig klar til vinteren, suger al solskinnet til sig og på en eller anden måde gør sig klar til at kravle i hi. Hvad bedre end at gøre det på et weekendophold i det svenske. Jeg ville så gerne forkæle min mand og mig selv med en lækker oplevelse og forkælelses-tur i det svenske. Mulighederne er uendelige og kun pengepungen sætter begrænsningen. Jeg faldt over denne hjemmeside www.hotelspecials.dk der har et stort udbud af forskellige spa-ophold.

(Psst! Og den 10 september starter de oveni købet en kampagne med gode priser på lækre spa-weekend ophold, så måske skulle man holde et vågent øje med sitet den dag?)

Jeg har nedenfor fundet mine absolutte favoritter og nu håber jeg kun på at et af dem kan blive en realitet og vi kan komme afsted inden vinteren for alvor rammer os. Bare for at slappe af og være sammen uden børnene et andet sted end derhjemme, hvor hverdagens kaos som regel styrer showet.

Ystad Saltsjöbad
Et 4-stjernet kombineret badehotel og konferencecenter placeret ved vandet i Ystad, Sverige.
Billederne taler meget godt for sig selv...
I wanna go!  

Grand Hotel Saltsjöbaden
Et badehotel udenfor Stockholm holdt i gammeldags stil og med 4-stjerner indbyder også til ren afslapning og nydelse.
Jeg har kun besøgt Stockholm en enkelt gang og drømmer om en dag at komme tilbage og udforske byen nærmere - hvilket passende kunne kombineres med en lækker overnatning på Grand Hotel Saltsjöbaden med forkælelse først.






The Lodge Resort
Dette resort har jeg læst om op flere gange før og stedets ægte New England style, får man lyst til at opleve det selv. Billederne derfra er smukke og indbydende.
Her er det som at være i USA forestiller jeg mig - med de smukke træhuse, stilen og indretningen kombineret med det svenske natur og tradition. Perfekt!
Så hvor drømmer du om at rejse hen i efteråret?



22 juli, 2014

NYT SOVEVÆRELSE /

OM PRÆCIS 10 DAGE,
overtager vi vores nye hus. Oppe i mit hoved kører der planlægning i høj fart og jeg prøver forgæves at overskue alt det der skal nås at gøres på de 12 dage vi inden vi skal flytte ud af vores lejlighed.
Jeg har for at gøre det nemmere for mig selv, opsat nogle forskellige mood-boards med inspiration og farve-stemning. Dem deler jeg med jer...
Så du også det jeg havde lavet for vores to nye badeværelser? Hvis ikke, så klik her og se det.

Mit soveværelse, skal være køligt og farveneutralt. Jeg er for tiden vild med grå-blå toner i fin kombination med de mørke farver der kan være i sort-hvide billeder. Jeg er helt vild med det her som House Doctor i seneste kollektion har haft med. Men i virkeligheden så jeg hellere at min søde mand, der til daglig er fotograf, gerne tog nogle selv som vi kunne få blæst op i stor størrelse. Det giver sådan en fin kontrast til alt det hvide, blå og grå. 

Her kan du finde links til de forskellige ønsker jeg har for mit nye soveværelse. 

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6

Roadtrip USA #2

USA ER STORT!
Det finder man hurtigt ud af - og der er intet der ligger lige i nærheden. Alt kræver stort set, minimum 10 minutters kørsel i bil, før det er tæt på.
Nåh, men vi boede i Tucson syd for Pheonix i Arizona. Her besøgte vi familie og gik på opdagelse i nærområdet. Tucson er som tidligere nævnt i min første indlæg, kaktusland og meget varm!
Derfor var det sjovt at se, hvor kort tids kørsel derfra, at man kom til Mount Lemmon med træer, græs og køligere temparature.
 Det var et rart afbræk fra den enorme varme der er nede i dalen. Pigerne kunne løbe lidt rundt og vi andre kunne få lidt 'luft'.

Turen derop, til Mount Lemmon er fantastisk med mange gode muligheder for stops undervejs.

Tilbage i dalen, i Tucson var vi så heldige at bo hos familie, der bor lige op og ned af Catalina Statepark og med disse bjerge i baghaven!

 Tucson har deres egen zoo også og for at lave lidt børnevenlige ting også, så tog vi selvfølgelig derhen. Sammenlignet med mange andre steder i USA var denne zoo 'lille' og hyggelig. Den var opdelt i de forskellige verdensdele hvorfra dyrene kom. Her kunne man både fodre giraffer med gulerødder for 2 USD (ca. 11 kr.) og så påfugle helt tæt på, da de gik rundt på stierne.

Tamales er oprindeligt Mexicansk men er blevet integreret i mange sydamerikanske madkulturer. Vi/jeg kender den primært fra det Peruanske køkken og da man ikke kan få dem i Danmark, var vi nødt til at spise en masse tamales mens det var tilgængeligt. Jeg var rigtig vild med Tucson Tamales.


Ikke langt fra Tucson, mit ude i ørkenen ligger der to helt unikke steder som man helt sikkert skal besøge hvis man kommer til Tucson. Det ene sted er Desert Museum i Tucson, hvor man for alvor kan få indblik hvor meget der egentlig lever i det helt vildt tørre ørkenlandskab. Her kan man både se alle slangerne helt tæt på og også få lov til at holde og røre. Ikke noget for mig - men Luna synes det var sjovt. Det er bedst at komme i morgentimerne eller tidligt på formiddagen, da det er utroligt varmt at gå rundt udendørs.

Efter kan man på 5 minutter køre hen til det der hedder Old Tucson, der er en gammel Western by, der både bliver og er blevet brugt til indspilning af adskillige Western film. Det er så fint!!!! og virkelig gennemført. Her kan man virkelig bruge lang tid, at gå på opdagelse, spise is, se gamle billeder fra filmoptagelser, ride på heste eller køre i karrusel.






En rigtig god dag, på trods af varmen. De sov indenfor 2 sek. efter at bilen var blevet tændt og aircondition havde kølet bilen ned til at køre.  
Mere USA kommer snart!

/ Sarah


20 juli, 2014

Fødselsdag / Luna Emilia

ENDNU EN FØDSELSDAG HAR VI FEJRET,
senest min store pige Luna, der er blevet 4 år!

Med skoldkopper og alt for varmt vejr, klarede vi os igennem endnu et fødselsdagsarrangement, der bestod af kage, lyserøde balloner, glitter og brillimanter. Det var hvad fødselsdagsbarnet havde forespurgt og bestilt.Så pyntet blev der en gang til...
Hun havde glædet sig og spurgt til sin fødselsdag lige siden februar måned, så dagen var meget længe ventet. Hun var glad og tilfreds - så det samme er jeg.

Til Luna;
Min store, bestemte og meget smukke datter. Du er mit et og alt - ikke mindst min største udfordring i hverdagen. Dit temperament er som mit eget, så det er som at kæmpe og diskutere med sig selv. Det er hårdt men også fantastisk at se, at du står ved dine holdninger og ikke mindst kæmper en daglig kamp for glitter og kjoler. 
Du er et fantastisk menneske, der så gerne vil lære - du øver og øver dig i bogstaver. Du synger og danser, allerhelst "let it go" fra Frost. Du synger spanske sange med far og du er altid så høflig og sød ved andre mennesker. 
Jeg ved livet vil bringe dig så meget godt og jeg glæder mig så meget til at vidne det hele og opleve dig vokse op. Jeg håber vi kan lære dig en masse gode ting om livet. 
/ din mor.


Den samme kage som til Alma's fødselsdag blev disket op endnu engang. Dog med lyserød/pink glasur - vi skulle jo matche det lyserøde tema.  Det er virkelig en lækker kage og den er nem at lave. Jeg tror jeg laver et seperat indlæg med en opskrift, til de af jer der kunne fristes. 


Min lille Alma mus, med skoldkopper (de var ikke så slemme her, endnu!!) Hun elsker generalt mad, men vandmelon er en helt klar favorit. 

Igen, igen, havde vi inviteret kusine Celeste og denne gang var der i stuen arrangeret et børnebord, til de store piger.


Nu en pause med fødselsdage.
Næste gang, kan vi heldigvis være gæster.
Vi ses Celeste-mus.

/ SARAH






18 juli, 2014

Det første år / Alma My

VI HAR HOLDT FØDSELSDAG,
og ikke en hvilken som helst fødselsdag. Men Alma's allerførste fødselsdag - 1 år!!!!

Min lille - STORE pige er blevet 1 og selvom denne her omgang med barsel har føltes uendelig lang, er det stadig vildt at tænke på at det sidste år ligesom bare er fløjet afsted.

Tjekliste:
- Hun kan gå.
- Hun spiser selv.
- Hun vinker og klapper.
- Hun kysser og krammer.
- og så mange andre ting jeg i hverdagen bare nyder og tager for givet....

Jeg er sådan en person, hvor det betyder meget for mig at samle folk omkring begivenheder som dette. Derfor gør jeg også altid meget ud af det og jeg vil enormt gerne lære mine piger at fødselsdag og andre begivenheder godt må være "en big deal" og noget særligt!!!!





Almas første år blev dokumenteret med Instagram billeder fremkaldt som små Polaroids. Her kan du se mere om det. De blev alle sat på væggen i kronologisk rækkefølge og jeg synes det var sjovt for folk at se hende udvikling på billeder, på den måde.

Min sødeste mormor, der dagen før blev 80 år!!! Hun holder sig bare så godt og er så ungdommelig af sind, at jeg bliver nød til at skrive en note til mig selv når jeg bliver gammel - at jeg skal huske at leve livet som hun gør det. 



Hele familien kom på besøg og spiste kage sammen med os. Også vores store kusine, Celeste, der her i august bliver 3 år og vi igen skal til fødselsdag.

Jeg har en masse indlæg undervejs og håber at få postet nogle af dem inden vi alvor begynder at pakke vores lejlighed ned og gøre klar til den store flytte / overtagelse af hus dag!

Hav en fantastisk varm weekend.




src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.