IMAGES ARE MY ADDICTION /

DE FOLK SOM KENDER MIN MAND OG JEG,

vil ryste på hovedet af os og sige at det er vores egen skyld at vi altid har et kæmpe behov for at sætte nye projekter igang.

Anyways, vi gør det selvfølgelig alligevel, hvilket både kan være utroligt kaotisk men også mega befriende at få søsat nogle af alle de tanker og ideer man går rundt med. 

For nylig offentliggjorde vi for alvor vores nye projekt, IAMA (Images Are My Addiction) på FB og med et nyt website (og web-shop). Du kan, hvis du vil følge med på Instagram her.

IAMA er vores fælles projekt, et projekt hvor vi for alvor kan bringe for passion og kærlighed til fotografisk kunst ud i verdenen og dele den med folk der har den sammen svaghed for smukke fotografier.

Vores allerførste kollektion af plakater hedder "One world - Two hearts". Se filmen om historien bag her:

Forhåbentlig vil folk finde vores plakater interessante, men samtidig er vi også klar over at det er en ny verden for mange at træde ind i. Så hvis du læser det her og har nogle tanker, tager vi imod enhver form for feedback eller respons med kyshånd.

 

Vi er gået sammen og præsenterer nu stolt vores første projekt af smukke fotografier i plakatstørrelser for omverdenen. 

Nogle af plakaterne er meget farverige og andre er mere neutrale alt afhængigt af hvem man er. 

Vi glæder os til at høre fra jer - 

/ Sarah

2014 /

Året der er gået i billeder - helt uden ord!

Alle snaps fra vores oplevelser gennem 2014 alle taget med telefon.

Enjoy!

 

TODAY I AM THANKFUL /

HER ER ET INDLÆG,
der har lidt ekstra tanker og overvejelser bag sig. Ikke mindst fordi endnu et år er gået og man kigger sig for alvor tilbage og mærker efter hvad året havde bragt med sig.

For os, som familie er der sket helt utroligt mange store omvæltninger i 2014, vi er for alvor blevet voksne og har købt vores første "gamle" hus som vi kan se frem til at rode med i mange, mange år fremad. Det er dejligt og hårdt! Det er et stort commitment og en streg under det faktum at nu kan vi ikke bare lige smutte og gøre noget nyt når vi føler for det. Vores børn vokser og bliver store - og er igen flyttet i institution og lever til daglig det hårde liv med arbejdende forældre. Jeg er begyndt på arbejde, mit første rigtige arbejde efter endt uddannelse og barsel - det er HÅRDT og det har været meget overvældende for mig at springe ud i et job med utroligt meget ansvar og meget få rammer og strukturer.
Jeg har personligt rigtig mange ting jeg skal have på plads med mig selv og uendeligt mange tanker og overvejelser som jeg skal have afklaret med mig selv med henblik på at få det bedre og en mere optimal og glad hverdag. Men idag har jeg besluttet mig for bare at være taknemmelig for alt det jeg alligevel, på trods af alt hvad der foregår har skabt og opbygget. Vi knokler hårdt for at udleve de mange drømme vi har og jeg ved at jeg indimellem kan være ekstremt utålmodig når det kommer til at få tingene gjort og afsluttet. Jeg er bare glad for at mine børn er sunde og raske, min mand og jeg har det godt og elsker hinanden og vi har tag over hovedet og mad på bordet!

Jeg betragter bloggen som mit frirum, et sted hvor jeg til dels kan give mine tanker afløb og få skrevet nogle af de mange tusinde tanker ned som jeg altid går rundt med. Jeg har ingen store planer med bloggen for det nye år, men jeg håber som altid at jeg kan få mere tid til at bruge den og arbejde med nogle af de mange ideer som jeg har i hovedet.

Nytårsfortsætterne er der ikke nogle helt specielle af, andet end at jeg har besluttet mig for at jeg for så vidt det er muligt vil prøve at være et godt menneske, god ved mine medmennesker, leve hver dag og være til stede for min familie ikke mindst. Jeg ville simpelthen hade mig selv hvis jeg en dag så tilbage og kun kunne mærke stress og utilpashed på mig selv og min krop. Det er et emne jeg er blevet meget bevidst om, og også et emne som jeg meget gerne vil arbejde mere med og måske implementere det med mine egne ord på bloggen i det kommende år. At have et godt og sundt indre er vejen frem og det jeg i 2015 vil fokusere allermest på at få opbygget!

Godt Nytår - og jeg glæder mig til endnu et nyt år, 2015.
xo Sarah

Rundt med rullekufferten /

DETTE INDLÆG BLIVER INTRODUKTIONEN,
på en række indlæg med et emne om at være selvstændig i et familiefirma, som jeg længe gerne har ville gå omkring. Nu springer jeg ud i det og så må vi se i hvilken retning det bærer hen.

Som i ved, har jeg i fællesskab med min fars kone og min far samt mine søstre startet virksomheden Ellemark.dk som er en design virksomhed og en web-shop. Vi er begyndt helt fra bunden og med mange ting har vi ikke erfaring og skal lære sammen og ad hinanden. Vi er i en process, der indtil videre har varet i halvandet års tid.  Det skal ikke være en hemmelighed at det er hårdt at arbejde med familie, det er ligesom om nogle af de normale barriere er væk? Dem der arbejder med familie, ved sikkert hvad jeg mener. Det har været en spændende rejse, so far og vi sigter højt for vi vil gerne blive til en succes! Men, hvorfor er det så, at man indeni hovedet er så fu.... præget af den der jantelov, der konstant minder en om, at man ikke er god nok, ikke skal tro osv. Den modarbejder ligesom de mål man i famlende blinde prøver at opstille for noget der ingen sikkerhed er i. Det fylder meget af ens tanker og i mit tilfælde er det kilden til at føle mig en smule små-stresset til tider.
Vi har nu nået at producerer og designe, 4 kollektioner, alt sammen i natursten som vi alle ved er super trendy for tiden, mest i form af marmor. Vi arbejder med andre natursten...Det er blevet til en web-shop, hvor du også kan finde et par andre type produkter såsom tekstil og lidt tilbehør.

Det er mig der som udgangspunkt styrer projektet og jeg har rigtig mange hatte på hver eneste dag, det på en og sammen gang et meget stort ansvar og det er ikke alt jeg har lige meget erfaring med. Meget skal læres, helt fra bunden og det forstår jeg godt! Alt fra produktudvikling, salgstrategi, website, PR og markedsføring, lager, forsendelse og kundeservice.....
Salg skal der jo til, og de som har læst med her på bloggen tidligere, har også læst mit indlæg om at være en smule introvert, og de vil så også forstå hvor stor en udfordring det så lige pludselig kan være når man bliver tvunget til at skulle ud i folkemængden og ringe dørklokker. Skræmmende, det er det eneste ord jeg kan komme på! Udstyret med en rulle-kuffert og sendt rundt i Københavns gader og besøge butikker - uanmeldt, med henblik på at fortælle dem og vise dem dele af vores sortiment og koncept. Min egen erfaring, som salgsassistent i flere butikker, siger at de her mennesker der kommer ind ad døren med den der kuffert, allerede er doomed inden de overhovedet har sagt et ord. Og det er man også, når folk så jeg forsøgte at slæbe en p.... tung kuffert ind i deres butik, ændrede deres smil sig til en lille mere stram mine og et pænt nej tak!
Hvor er det bare hårdt, for det første at skulle tage sig sammen til overhovedet at få salgstalen i orden, øve den inden i hovedet, slæbe rundt på en masse ting, stor-svedene af nervøsitet og ubehag... Øh, nej ikke noget der minder om overskud fra min side! Et enkelt sted gik det godt, heldigvis og jeg var så lettet efter at have fået lov til at vise og fortælle - for nogle der giver sig tid, kan se at vi har brugt meget tid på at lave nogle produkter af en rigtig god kvalitet og med en rigtig flot finish! Det skal jeg blot lære at tro på - tror jeg!

Nåh, men det her blev et meget langt indlæg - helt uden billeder - kun med mine tanker.
Jeg ved der kommer flere, for mit hoved er fuldstændig ved at eksplodere med tanker/bekymringer - så jeg bliver nok nødt til at komme af med dem på den ene eller den anden måde.

Hav en skøn weekend.
Sarah

På stranden /

I VORES NYE KVARTER LIGGER STRANDEN KUN 5 MINUTTERS GANG VÆK.
Som opfølgning på mit indlæg tidligere idag, hvor jeg skrev lidt om min kærlighed til efteråret, er der her et par billeder fra stranden forleden weekend, da vi havde besøg af min mands familie og Lunas yndlings kusine Celeste.

(Luna har sweatshirt med leopard på fra danske POPUPSHOP SS14 og bukser fra Soft Gallery AW13 og støvler fra PomPom)

Også pigernes allerbedste farmor og farfar var på besøg i weekenden. Jeg elsker den måde mine piger elsker deres bedsteforældre og omvendt. Jeg er aldrig bange når pigerne er med dem, det er som når de er sammen med os, de elsker det og er 100pct. afslappede. 

Fordi vi nu endnu engang er flyttet, forhåbenligt for sidste gang i meget lang tid - så betyder det jo desværre også at Luna endnu engang skal starte i en ny børnehave. Det er den 3 rigtige børnehave hun begynder i og heldigvis er det gået bedre end forventet. Hun elsker det og jeg har aldrig oplevet hende så glad og tilfreds et sted med andre voksne. Her i byen er der faste pædagoger, ingen afløsere og 100 pct. planlagt program for en uge ad gangen - noget vi ikke er vant til. Så vi er mere end glade!

Også Alma er begyndt i vuggestue, dog for første gang, så for hende er det hele helt nyt. Men hun er glad og en meget udadvendt pige, så nu skal hun kun lære at vi går og kommer tilbage igen, det er stadig lidt svært. 

Begge mine tøser på deres første dag i hhv. børnehave og vuggestue.

(Luna har jakke på fra Noa Noa miniature , kjole fra Soft Gallery og halstørklæde fra H&M.)
Luna, min store smukke datter.
Du bliver så stor, jeg kan næsten ikke have det og samtidig er du min daglige udfordring, fordi du så gerne vil det hele altid.

Puhaa, bliver helt emotionel...
Godnat herfra :o)

Fødselsdag / Luna Emilia

ENDNU EN FØDSELSDAG HAR VI FEJRET,
senest min store pige Luna, der er blevet 4 år!

Med skoldkopper og alt for varmt vejr, klarede vi os igennem endnu et fødselsdagsarrangement, der bestod af kage, lyserøde balloner, glitter og brillimanter. Det var hvad fødselsdagsbarnet havde forespurgt og bestilt.Så pyntet blev der en gang til...
Hun havde glædet sig og spurgt til sin fødselsdag lige siden februar måned, så dagen var meget længe ventet. Hun var glad og tilfreds - så det samme er jeg.

Til Luna;

Min store, bestemte og meget smukke datter. Du er mit et og alt - ikke mindst min største udfordring i hverdagen. Dit temperament er som mit eget, så det er som at kæmpe og diskutere med sig selv. Det er hårdt men også fantastisk at se, at du står ved dine holdninger og ikke mindst kæmper en daglig kamp for glitter og kjoler. 

Du er et fantastisk menneske, der så gerne vil lære - du øver og øver dig i bogstaver. Du synger og danser, allerhelst "let it go" fra Frost. Du synger spanske sange med far og du er altid så høflig og sød ved andre mennesker. 

Jeg ved livet vil bringe dig så meget godt og jeg glæder mig så meget til at vidne det hele og opleve dig vokse op. Jeg håber vi kan lære dig en masse gode ting om livet. 

/ din mor.

Den samme kage som til Alma's fødselsdag blev disket op endnu engang. Dog med lyserød/pink glasur - vi skulle jo matche det lyserøde tema.  Det er virkelig en lækker kage og den er nem at lave. Jeg tror jeg laver et seperat indlæg med en opskrift, til de af jer der kunne fristes. 

Min lille Alma mus, med skoldkopper (de var ikke så slemme her, endnu!!) Hun elsker generalt mad, men vandmelon er en helt klar favorit. 

Igen, igen, havde vi inviteret kusine Celeste og denne gang var der i stuen arrangeret et børnebord, til de store piger.

Nu en pause med fødselsdage.
Næste gang, kan vi heldigvis være gæster.
Vi ses Celeste-mus.

/ SARAH

Det første år / Alma My

VI HAR HOLDT FØDSELSDAG,
og ikke en hvilken som helst fødselsdag. Men Alma's allerførste fødselsdag - 1 år!!!!

Min lille - STORE pige er blevet 1 og selvom denne her omgang med barsel har føltes uendelig lang, er det stadig vildt at tænke på at det sidste år ligesom bare er fløjet afsted.

Tjekliste:
- Hun kan gå.
- Hun spiser selv.
- Hun vinker og klapper.
- Hun kysser og krammer.
- og så mange andre ting jeg i hverdagen bare nyder og tager for givet....

Jeg er sådan en person, hvor det betyder meget for mig at samle folk omkring begivenheder som dette. Derfor gør jeg også altid meget ud af det og jeg vil enormt gerne lære mine piger at fødselsdag og andre begivenheder godt må være "en big deal" og noget særligt!!!!

Almas første år blev dokumenteret med Instagram billeder fremkaldt som små Polaroids. Her kan du se mere om det. De blev alle sat på væggen i kronologisk rækkefølge og jeg synes det var sjovt for folk at se hende udvikling på billeder, på den måde.

Min sødeste mormor, der dagen før blev 80 år!!! Hun holder sig bare så godt og er så ungdommelig af sind, at jeg bliver nød til at skrive en note til mig selv når jeg bliver gammel - at jeg skal huske at leve livet som hun gør det. 

Hele familien kom på besøg og spiste kage sammen med os. Også vores store kusine, Celeste, der her i august bliver 3 år og vi igen skal til fødselsdag.

Jeg har en masse indlæg undervejs og håber at få postet nogle af dem inden vi alvor begynder at pakke vores lejlighed ned og gøre klar til den store flytte / overtagelse af hus dag!

Hav en fantastisk varm weekend.

Ærlig snak /

Tiden flyver og meget sker der, som sædvanlig i det lille hjem. 

Mange store beslutninger ligger og venter forude og tankerne, ikke mindst energien drænes. 

Vigtigst af alt, er at vores piger trives der hvor de er lige nu og her. 

Min barsel med Alma lakker mod enden og det er på en eller anden måde tid til at gøre forløbet og udviklingen op. Ærligt, så har det været pii.....se hårdt denne her gang, da 2 børn bare ikke er lige så afslappende som 1. Derfor er denne barsel gået med stress, træthed, minus på overskudskontoen, travlhed i min mands virksomhed og skole....

Det er svært at leve op til det glansbillede der indimellem tegnes af barselslivet specielt. Derfor kæmper man også med accepten af virkelighedens sande ansigt.

Livet lære en meget og tiden hjemme har tvunget mig til at tænke mere over mine egne mål, prioriteringer og familiens fremtid. 

Nåh, men alle de her bekymringer og tanker, er sikkert som hos mange andre, en daglig bekymring. Det har længe været min hensigt at dele nogle af disse tanker i en række indlæg her på bloggen. Da det som de mange andre indlæg jo også tager afsæt i mit hverdagsliv.

Vi er ved at være klar på forår og sommer.

Pigerne elsker som de fleste børn at være udenfor og specielt vores lille Alma der nu både står og kravler, elsker naturen og friheden ved at være på legepladsen eller i skoven. Det er virkelig skønt at se og bekræfter kun vores beslutning om at flytte ud af byen. 

Lidt nye fine striber er blevet indkøbt til begge pigerne. Kjoler selvfølgelig - alt andet end kjoler og leopard print er jo utænkeligt :o)

Hav i alle en dejlig dag. 

/ Sarah

OM AT VÆRE INTROVERT /

ENDELIG HAR JEG FÅET TAGET MIG TID
til at læse den fantastiske tankevækkende bog, skrevet af Anna Skyggebjerg.
En gang jeg var ca. 10 år gammel, pointerede en af mine forældres venner at jeg var enormt asocial. Jeg har mange gange fået at vide at jeg ved første møde virker reserveret og vigtig. Jeg ved af erfaringer at jeg er dårlig til at argumentere og tale lige ud af posen. Da jeg ved et tilfælde i min søgen efter at finde svar på at komme disse anklager til livs, faldt jeg over denne bog.

Den er intet mindre end fantastisk i mine øjne. Jeg har altid vidst med mig selv, at jeg har haft det svært og en anelse ubehageligt i sociale sammenhænge, hvoraf det krævede af mig, at jeg var talende, imødekommende og sprudlende udadvendt. Desværre er jeg ikke sådan af natur og det kommer på ingen måde nemt til mig. I virkeligheden undgår jeg alt unødvendigt snik-snak og det er sandheden.

Efter at have læst bogen INTROVERT har jeg fået øjnene op for, at der faktisk er andre der har det ligesom mig og indimellem gemmer sig bag dårlige undskyldninger. Nu forstår jeg, at det er okay og jeg skal ikke nødvendigvis plages af dårlig samvittighed men istedet se det som en del af min personlighed at jeg forestrækker mit eget selskab og ro.

Jeg vil anbefale den til enhver, ikke kun dem som ligesom mig i virkeligheden nok er introverte, men bestemt også til den ekstroverte type. Simpelthen for, at de kan forstå hvor svært det kan være at begå sig med andre mennesker.
Det er faktisk et lidt ømtåleligt emne for mig og det er noget jeg bruger rigtig, rigtig mange tanker på, fordi det er et karaktertræk ved mig selv jeg ikke er særligt glad for. Specielt fordi det altid fælder mig, når jeg er ude eller skal sige fra overfor andre.

HONESTLY, så foretrækker jeg til enhver tid 'bare' at være hjemme med min mand og mine børn. Jeg elsker også at være sammen med min nærmeste familie og har på en eller anden måde nok i det. Det skal dog ikke betyde, at jeg ikke elsker at ses med de få veninder jeg har, så længe at der ikke forventes mere af mig. De venskaber jeg har tilbage, er dem hvor folk ikke forventer, at vi skal tale i telefon sammen hver eller hver anden dag. Det er dem hvor der godt må gå en måned, måske to uden at det skal ødelægge noget når vi så ses.
__________

Jeg har længe ville skrive et indlæg om dette og jeg er glad for at jeg nu endelig har fået det gjort. Jeg ser det som en selverkendelse og en styrke, at se i øjnene hvem man i virkeligheden er og 'deale' med det. Det ved i nu også og har forhåbentlig fået et indblik i hvem jeg er, mig som sidder bag skærmen og gemmer mig ;o)

/ Sarah

HAT MATTER

JEG ELSKER HATTE
men har dog aldrig selv rigtig turde springe ud i det og begynde at gå med dem.
Da jeg var yngre var jeg totalt vild med hele country stilen og fuldførte det faktisk også. Jeg fik de fedeste cowboy støvler, spidse selvfølgelig, og jeg var SÅ glad. Jeg elskede dem så meget, at selvom mine fødder næsten blødte da jeg gik dem til, så tog jeg dem bare ikke af.
Jeg var altid i skjorter, jeans og mit hår var blond. Ja, der manglede sku ikke rigtig noget...
Nåh, men - hatte. Jeg elsker dem, specielt disse fedora hatte.
Jeg har samlet lidt inspiration med billeder, men også nogle af de hatte jeg virkelig godt kunne ønske mig her nedenfor.

No. 1 / No. 2 / No. 3 / No.4 / No. 5 / No. 6 / No. 7 

Jeg har lånt billederne her, her og her.
Har du noget som du ikke 'tør' kaste dig ud i eller bare nogle gode råd til mig, så jeg kan kaste mig ud i lidt flere modige påfund og stadig føle mig godt tilpas.

4/52

Jeg skal nok komme ind i kampen igen.

Her får i sidste uges billeder. 

Min stakkels lille feber-pige. 

Luna. Hun er så køn med nyvasket og redt hår. 

Jeg sidder i disse dage og roder lidt med bloggen. Det er derfor nogle ting flytter rundt og skifte udseende. Jeg prøver stadig at finde den rette stil ift. hvad jeg gerne vil have og rydder op i gamle indlæg og etiketter. Så forhåbenligt bliver det fint og mere overskueligt og gennemført.

Det er ihvertfald planen. 

Jeg har en masse ting jeg gerne vil vise og håber at kunne få tid til det hele, selvom jeg gerne skal være den første til at sige at livet på barsel med nummer to, bestemt ikke er nemt eller på nogen måde overskudsagtigt. 

HEJ 2014 /

Listen… ja, listen over alle de drømme og mål der ligger forude i det nye år.

Selvom jeg kender mig selv og ved hvor svært jeg har ved at efterleve mine ønsker 100%, så synes jeg stadig det er sjovt at tænke over hvad man drømmer om at gøre bedre og opnå i 2014. 

Så, her er listen: 

/ Være en god mor for mine børn og en god kone for min mand.

/ Finde et spændende og lærerigt nyt arbejde (som nyuddannet, ligger "verden" åben for mig)

/ Hjælpe med at udvikle og opbygge min mands foto virksomhed, med nye spændende opgaver. 

/ Tabe mig de overflødige kilo og stramme op (haha, lad os se…)

/ Gøre min blog endnu mere personlig og sørge for at passe og pleje den. 

/ Rejse og opleve med min familie.

/ Være mere stringent med min stil og ikke lave for mange impulskøb.

/ Få mit eget kamera og blive en haj til at bruge det. 

/ Nyde endnu flere gode stunder med min nærmeste familie. 

/.…

der kommer sikkert flere til undervejs.

Hvad er dine vigtigste nytårsforsæt?

1. DECEMBER /

Ja, okay - her går tingene en anelse langsomt.
Jeg har så mange billeder og så mange ting jeg godt vil have lavet klar her til bloggen, men tiden og det faktum at jeg for tiden er uden computer gør det en anelse mere besværligt end ellers.
Jeg elsker julen og specielt 1. december - det er ligesom en milepæl for at julen for alvor går igang.
Derfor inviterede jeg Luna og Almas kusine Celeste og forældre på besøg til julehygge og tur i skoven.

Inden gæsterne kom, pyntede Luna og jeg juletræ. Årets juletræ var meget lille, min fint. Vi har købt et juletræ i potte, som vi tænker at plante på min fars grund og så fælde det om nogle år, når det er vokset stort og flot. 

 

En af de dejlige ting ved at flytte ud af byen er at man har naturen tæt ved sig. Jeg elsker skoven og jeg elsker at lugte til friske luft. 

Kusine Celeste og Luna i skoven. 

I vores skov kører toget forbi, så vi vinker på livet løs. 

En perfekt måde at starte december måned på. 

/ Sarah

Barndomsminder

Det er sjovt at tænke på hvilke elementer der får en til at tænke tilbage på dengang.
I mit tilfælde er det meget det tøj vi som børn gik i, mine søstre og jeg.
Vores mor syede meget til os og forleden fandt jeg denne kjole frem som oprindeligt var syet til min lillesøster, jeg selv fik en i en lidt større størrelse.

Luna havde den på til sin første jul og snart kan Alma også passe den. Fordi jeg ikke længere har min mor, betyder de her ting nok lidt ekstra meget for mig, specielt fordi det er en direkte forbindelse mellem hende og mine børn.  

Jeg må indrømme at man som mor er blevet en del mere følsom og der skal ikke meget til at blive rørt ved tanken om sine små, selvom man lige for fem sekunder siden har været tæt på at smide dem ud af vinduet i frustration. Tingene går vel op og ned hos os alle?

Jeg forsøger selv at gemme det tøj som jeg har købt til mine piger, som har haft en helt særlig påvirkning på mig, så når de engang selv får børn kan give dem det på og mindes billeder og følelser fra deres opvækst.

Jeg synes tanken er meget fin..

Har i nogle specielle forbindelser til jeres barndom eller noget som i ved i vil give videre til jeres egen børn?

// Sarah

Alma's ankomst: en beretning!

Bloggen er stille disse sommedage, vi er hele familien hjemme og har derfor rigeligt at se til, når vi ikke forsøger at indhente manglende søvn og få dækket behovet på overskudskontoen.

Vi trives godt som familie på fire og kan stille og roligt mærke hverdagen tage over og at vores nye lillesøster også efterhånden er blevet en del af den.
Jeg har et stykke tid haft lyst til at samle lidt tanker om min fødsel, og vil ikke på den måde gå i detaljer, men i stedet få sat lidt ord på den oplevelse vi havde at blive forældre for anden gang.
.................................................................................................................................
Alma My, blev født natten til onsdag til 12 juni 2013 kl. 02.32 - efter mange lange timers veer og smerte-helvede kan man vist uden tvivl godt tillade sig at kalde det.
Som med Luna, måtte jeg igen vente tålmodigt idet jeg gik over termin og kun efter bedste overtalelsesevne fik jordemoderen til at sætte mig igang, så jeg kunne få "den unge" ud! Det er dog heller noget at anbefale, da det er en lang process, der hurtigt kan tage op til flere dage.

Intet skete der rigtigt og først dagen efter, efter endnu flere piller for at sætte veerne igang, skete der noget. Veerne satte igang, rigeligt tak og jeg blev forholdsvis hurtigt klar til at komme på fødegangen. Herfra tog det dog mange timer - de troede først at fødslen kunne ske når som helst, men den kære søster lod gerne vente på sig.
Efter 7 timer med aktive veer, på grænsen til presseveer, fik jeg endelig overtalt dem til at få en epidural, hvilket jeg ikke fik sidst, så denne gang fik jeg lov at opleve hvor dejlig en gave det er til kroppen når den er fuldstændig opbrugt for kræfter.
Hun kunne ikke komme ud, alle forsøgte at ryste mig, dreje mig, massere mig således at hun kunne komme på rette plads til at komme normalt ud - men intet ændrede det. De tog mange prøver og mærkede konstant efter hvordan hun stod og hvordan hun havde det. Til sidst, var en af prøverne på hendes hoved meget dårlig og alle reagerede meget hurtigt - der var ingen tvivl, der skulle et kejsersnit til, for hun skulle ud med det samme, hurtigt!
Bedøvelsen fra epiduralen var ikke nok længere og mere skulle til, men fordi det hele skulle gå så hurtigt, fik den nye bedøvelse ikke lov til at sætte rigtig ind inden de begyndte at skære og jeg skreg, for  jeg kunne tydeligt mærke hvad de gjorde - de forsøgte at vente lidt og gav mig samtidigt mere bedøvelse i håb om at det skulle virke hurtigere endnu.
12 minutter efter var hun ude og jeg nåede kun at se hende kort. Min mand var med hende og de kørte hende på en neonatal afdelingen, for at tømme hendes lunger for den smule grønne fostervand hun havde drukket og hjalp hende med at komme ordenligt igang med lidt ekstra ilt.

Der lå jeg, alene på operationsbordet, med halvdelen af maven åben og var udmattet, som i totalt udmattet og drænet for kræfter. Alle mennesker omkring mig, forklarede mig adskillige gange at hun havde det godt og at det kun var for at være sikker at de gjorde som de gjorde med hende. 

Jeg blev "lappet" sammen og kørt på en opvågningsstue hvor de skulle sikre sig at jeg kom mig ordenligt når bedøvelsen begyndte at holde op med at virke. Jeg kan huske at jeg lå der midt om natten på et hospital, jeg havde ikke rigtigt set min datter endnu og jeg vidst endnu ikke hvor hun og min mand var henne. Det var en mærkelig følelse - jeg var drænet for energi og ubeskriveligt træt og tørstig! 

"Jeg kan huske at jeg lå og tænkte på hvor meget jeg havde lyst til en cola"

Jeg blev kørt videre til en anden stue, hvor jeg skulle ligge og spurgte derfra om ikke de kunne finde ud af hvor min datter og mand var henne, så jeg kunne få lov at se dem. Der var allerede gået 4 timer og jeg kunne ikke vente med at se og ikke mindst høre hvad der var sket med hende under fødslen.
Endelig blev jeg kørt til den afdeling hvor de var og fik lov at se hende rigtigt for første gang - det var en meget mærkelig følelse, fordi jeg ikke havde fået hende i mine arme med det samme, som jeg fik med Luna, skulle man fortælle sig selv at det faktisk var min baby der lå der.
Hun havde slanger over det hele og et kæmpe drop i sin lille bitte hånd, det var et lidt væmmeligt syn og meget mærkeligt at forholde sig til.
Vi var glade og trætte og nok mest af alt lettede over at det nu endelig var overstået og hun havde det godt - det var jo det vigtigste.

Vi fik talt forløbet en smule igennem og begyndte at ringe rundt til den nærmeste familie for at fortælle om hendes ankomst. Når man som os ikke rigtigt havde talt scenariet igennem som en mulighed, var det  en mærkelig og stresset oplevelse, ikke mindst for min mand, der kun kunne stå på sidelinjen gennem hele forløbet. 

Ikke mindst glædede vi os til at hente Luna så hun kunne få lov at se den lillesøster som vi i så lang tid havde ventet på. 

Det var skønt at være samlet som familie og Luna tog det over alt forventning. Hun var så glad for at møde sin nye lillesøster og det gjorde mig varm om hjertet at se hendes omsorgsfulde sind kysse sin nye søster på hovedet. 

Nu er hun her og er en del af vores familie og vi elsker det.
4305 gram ved fødslen og 55 cm lang (en dejlig stor pige!)
- Alma My -

// Sarah

Den søde venten

Her står alt i stilstand -
vi venter, og venter på at lillesøster melder sin ankomst og utålmodigheden tager over.
Hverken humøret eller motivationen til at gøre særlig meget har præget de sidste par uger og derfor har bloggen også båret præg heraf.

Min mand, Sergio havde taget en masse fine klip mens vi for  nylig var i sommerhus af Luna og har sammensat en rigtig fin lille film. Det er så stemningsfuldt at se "levende" billeder og jeg er sikker på at hun en dag når hun bliver ældre kommer til at elske at se hele sin barndom så veldokumenteret som den efterhånden er.
Jeg er virkelig spændt på hvor meget vi er "på" når lillesøster kommer - om det bliver det samme eller om alting bare er lidt mere loose.




Vi havde for nylig en rigtig fin give-away her på bloggen, desværre var der bare ikke så stor opbakning til den. Men vi forsøger igen inden længe og håber at flere har lyst til at være med i lodtrækningen om fine præmier.

// Sarah

Et nyt kapitel

Vi er her stadig...
- men jeg beklager dybt for stilheden på bloggen.
Som de af jer der følger os på Instagram ved, er Luna begyndt i ny børnehave og det er ikke så nemt som forventet. Det er meget stort - både for hende og for os som forældre.
Det er lige pludseligt et helt nyt kapitel og nogle helt andre forhold og rammer vores lille datter skal omgå sig i og det er meget svært og fylder derfor meget herhjemme.

Som billederne nedenfor viser, er hun glad når hun er kørt afsted med bussen hver morgen ud til skoven og en kæmpe dejlig legeplads - men dermed ikke sagt at det er nemt at forstå at man skal køre alene afsted med bus hver morgen og først kommer sent hjem om eftermiddagen. Det er nogle meget lange dage!

Vi glæder os til et par fridage - selvom den for os begge står på henholdsvis bachelor skrivning og eksamensprojekter inden vi forresten også til enhver tid kan forvente at lillesøster melder sin ankomst.
So, a lot is going on right now!

Vi nyder forår og solskinsvejr meget - stay tuned, vi er forhåbentlig snart klar til at lancerer et nyt tiltag her på bloggen som vi har arbejdet på og er meget spændte på om i vil synes om.

// Sarah