Viser opslag med etiketten PSST…. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten PSST…. Vis alle opslag

30 maj, 2015

PÅ TRÆF I PROVINSEN /

WEEKENDER I PROVINSEN -
vores første rigtige sommer i vores nye by, har vi for alvor taget hul på. Og man må om nogen sige, at folk her i omegnen er meget lokale og alle er herfra og kun få flytter væk.
Vi har så valgt at flytte til og må finde ud af hvad der sker i omegnen når vi har fri.
Sidste weekend, var der Veterantræf i Græsted. Det vil sige en god blanding af kræmmermarked, forlystelser man ikke ved om holder, gamle biler og entusiaster samt folk der mødes på pladsen.

Børnene elsker sådan noget og vi besluttede at lave en familietur ud af det. Så vi tog afsted med vores yndlings-familie og pigernes to kusiner.

Frk. Frygtløs - meget højt at flyve!



Mig og min Alma mus - der snart bliver 2 år! 
Luna, min store pige - dramadronning over dem alle. Hvis du spørg hende, havde hun på ingen måde fået nok slik, karrusselture!
De frækkeste kusiner i byen, Luna & Celeste. 


Vi havde en fantastisk dag, med masser af slik, candyfloss, flæskestegs.sandwich og pølser i teltet. 
Meget mere lokal kan man vidst ikke blive :o)

Så er man til en hyggelig dag på landet, med gamle biler, forlystelser og hygge - så er Veterantræffet helt bestemt et besøg værd. 

/ Sarah




02 april, 2015

ØNSKER til en (snart) 27 årig gammel kone /

MIN FØDSELSDAG ER LIIIGE RUNDT OM HJØRNET...

og jeg har derfor lavet en liste over de ting jeg ønsker mig allermest.
Det er mest af alt gået op for mig, hvor voksne ting jeg ønsker mig - det er både rart og også lidt mærkeligt når man nu er meget tættere på de 30... (men jeg er der ikke helt endnu....)
Mange siger at man på den anden side af de 30 år, får en indre ro og en glæde over livet - så det glæder jeg mig sgu til. Jeg synes der er rigeligt med gøremål, overvejelser og stress i min tilværelse som snart 27-årig, med to små piger og alt det andet der skal passes.




31 marts, 2015

IMAGES ARE MY ADDICTION /


DE FOLK SOM KENDER MIN MAND OG JEG,
vil ryste på hovedet af os og sige at det er vores egen skyld at vi altid har et kæmpe behov for at sætte nye projekter igang.
Anyways, vi gør det selvfølgelig alligevel, hvilket både kan være utroligt kaotisk men også mega befriende at få søsat nogle af alle de tanker og ideer man går rundt med. 

For nylig offentliggjorde vi for alvor vores nye projekt, IAMA (Images Are My Addiction) på FB og med et nyt website (og web-shop). Du kan, hvis du vil følge med på Instagram her.
IAMA er vores fælles projekt, et projekt hvor vi for alvor kan bringe for passion og kærlighed til fotografisk kunst ud i verdenen og dele den med folk der har den sammen svaghed for smukke fotografier.

Vores allerførste kollektion af plakater hedder "One world - Two hearts". Se filmen om historien bag her:


Forhåbentlig vil folk finde vores plakater interessante, men samtidig er vi også klar over at det er en ny verden for mange at træde ind i. Så hvis du læser det her og har nogle tanker, tager vi imod enhver form for feedback eller respons med kyshånd.


Vi er gået sammen og præsenterer nu stolt vores første projekt af smukke fotografier i plakatstørrelser for omverdenen. 

Nogle af plakaterne er meget farverige og andre er mere neutrale alt afhængigt af hvem man er. 
Vi glæder os til at høre fra jer - 

/ Sarah

30 marts, 2015

KLAR TIL forår

FORÅRET ER I LUFTEN,
endelig mand...og hvor har det været længe undervejs.
Min krop og sind ikke mindst, hungre efter solskinsdage og den der blå himmel man kun ser på film.

Vi har for første gang oplevet at kunne ha' glæde af en have og det bliver brugt flittigt. Der går fuldstændig plante-skole-lis i knolden på mig og jeg tegner og flytter rundt på alternative ideer og muligheder og havearkitektur.
Der skal plantes hæk, tænktes terrasse område, ryddes op, slåes græs, laves hegn og havelåge og køres en milliard gange på lossepladsen (det er en lidt svær opgave når man hverken har bil eller trailer). Nåh, men fedt er det - mega fedt!

Pigerne skal være forårs-klar og som altid kommer fodtøjet først på plads her. Jeg er den type mor, der for længst har opgivet at købe forud og gemme til de bliver større, det er simpelthen for svært. De vokser som ukrudt!!!!! SÅ vi køber når det skal bruges. Jeg har altid været rigtig vild med alle de sko som Zara laver og i år, har begge pigerne fået hver deres udgave på en hverdags-sneaker.

Luna får de her mega seje sneakers i nude, med seje svane-vinger. Find dem her.

Alma har scoret de her leopard-sataner og hun vil nærmest ikke tage dem af. Så en succes, det er de! (Desværre er de udsolgt online, jeg kan ihvertfald ikke længere finde dem, måske kan du være heldig i en af butikkerne)

Lækre basics er altid godt, det har jeg erfaret. Ihvertfald til en pige, hvis mening skifter som vinden blæser. Den ene dag er det okay og sejt med stribet kjole, den anden er det ikke. Derfor bliver alt basic tøj i neutrale og tålelige farver, så det altid kan matches med en Elsa-bluse eller Barbie-sko. 

Tjek! Håber i nyder påskeferien.

23 februar, 2015

Forandring fryder /

PROJEKT HUS ER I FULD GANG,
og det er uden tvivl noget der tager mange af mine tanker i dagligdagen.
Jeg er født som en drømmer, det vil sige, at jeg er en person der konstant og altid kan se nye muligheder og ikke kan vente med at søsætte nye projekter.
Derfor er det nogle dage ikke lige belejligt at jeg befinder mig i en situation, hvor jeg bor og har købt et meget gammelt hus hvor mulighederne for forandring er uendelige.
Målet er ikke særlig defineret eller klart, men drømmene lever. Dog er vi kommet meget langt og derfor har jeg sammensat billeder fra før vi overtog huset til hvordan det ser ud idag!


...men der er stadig lang vej! Så lad drømmene leve lidt endnu....
/ Sarah















18 februar, 2015

One Day in Paris

For mig var det første gang i Paris og det var en kæmpe oplevelse, for hvor er byen smuk!!!!
Vi havde planlagt at have en ekstra dag så vi kunne udforske og opleve byen inden vi kørte mod Sydfrankrig for at arbejde.

Dagen i Paris resulterede i 17km gang rundt overalt i byen og bare suge alle indtryk til sig. Vi var indlogerede på det fineste lille hotel på Ile Saint Louis, lige midt i hjertet af Paris. Vi fik set alt det man skal se, Eiffeltårnet, Notre Dame, Louvre, Sacre Cour og Champs Elysees.
Så jeg vil ikke skrive så mange ord, men mere bare lade billederne tale for sig selv.

Enjoy - and Paris we will meet again!





Amour...
Musée de Louvre
Jardin des tuileries

Mig, min kære far og min mindste søster!

Den hyggeligste og mest autentiske café på Ile Saint Louis, St. Regis



03 januar, 2015

2014 /


Året der er gået i billeder - helt uden ord!
Alle snaps fra vores oplevelser gennem 2014 alle taget med telefon.
Enjoy!



TODAY I AM THANKFUL /

HER ER ET INDLÆG,
der har lidt ekstra tanker og overvejelser bag sig. Ikke mindst fordi endnu et år er gået og man kigger sig for alvor tilbage og mærker efter hvad året havde bragt med sig.

For os, som familie er der sket helt utroligt mange store omvæltninger i 2014, vi er for alvor blevet voksne og har købt vores første "gamle" hus som vi kan se frem til at rode med i mange, mange år fremad. Det er dejligt og hårdt! Det er et stort commitment og en streg under det faktum at nu kan vi ikke bare lige smutte og gøre noget nyt når vi føler for det. Vores børn vokser og bliver store - og er igen flyttet i institution og lever til daglig det hårde liv med arbejdende forældre. Jeg er begyndt på arbejde, mit første rigtige arbejde efter endt uddannelse og barsel - det er HÅRDT og det har været meget overvældende for mig at springe ud i et job med utroligt meget ansvar og meget få rammer og strukturer.
Jeg har personligt rigtig mange ting jeg skal have på plads med mig selv og uendeligt mange tanker og overvejelser som jeg skal have afklaret med mig selv med henblik på at få det bedre og en mere optimal og glad hverdag. Men idag har jeg besluttet mig for bare at være taknemmelig for alt det jeg alligevel, på trods af alt hvad der foregår har skabt og opbygget. Vi knokler hårdt for at udleve de mange drømme vi har og jeg ved at jeg indimellem kan være ekstremt utålmodig når det kommer til at få tingene gjort og afsluttet. Jeg er bare glad for at mine børn er sunde og raske, min mand og jeg har det godt og elsker hinanden og vi har tag over hovedet og mad på bordet!

Jeg betragter bloggen som mit frirum, et sted hvor jeg til dels kan give mine tanker afløb og få skrevet nogle af de mange tusinde tanker ned som jeg altid går rundt med. Jeg har ingen store planer med bloggen for det nye år, men jeg håber som altid at jeg kan få mere tid til at bruge den og arbejde med nogle af de mange ideer som jeg har i hovedet.

Nytårsfortsætterne er der ikke nogle helt specielle af, andet end at jeg har besluttet mig for at jeg for så vidt det er muligt vil prøve at være et godt menneske, god ved mine medmennesker, leve hver dag og være til stede for min familie ikke mindst. Jeg ville simpelthen hade mig selv hvis jeg en dag så tilbage og kun kunne mærke stress og utilpashed på mig selv og min krop. Det er et emne jeg er blevet meget bevidst om, og også et emne som jeg meget gerne vil arbejde mere med og måske implementere det med mine egne ord på bloggen i det kommende år. At have et godt og sundt indre er vejen frem og det jeg i 2015 vil fokusere allermest på at få opbygget!

Godt Nytår - og jeg glæder mig til endnu et nyt år, 2015.
xo Sarah



05 december, 2014

Juleønsker / en pige på 1 år

SÅ ER DET BLEVET MY'S TUR,
Alma er en glad pige uden mangler i sit lille barndommelige liv. Hun har så meget legetøj, både arvet fra Luna og nyt hun har fået. I år vil jeg hellere, som til Luna også, lade dem ønske sig lidt lækre ting til værelserne og istedet forsøge at gøre dem til et hyggeligt og fint sted for dem at lege i med alt deres legetøj. Derfor ønsker Alma sig i år lidt fint tapet, nogle bløde puder, en væglampe til hyggebelysning og et lækkert sengetæppe. En fin jakke, kan hun sagtens bruge til foråret - jeg er ret vild med denne fra Soft Gallery. En enkelt kage fra mit totalt favorit legetøjsmærke Le Toy Van! Jeg er vilde med deres træ-mad og det er i super god og virkelig holdbar kvalitet.


Næste indlæg med ønsker, bliver mig en udfordring - til manden i mit liv...faren til mine børn...manden der sjældent mangler eller ønsker sig noget nyt!

/ Sarah

04 december, 2014

Juleønsker / en pige på 4 år

SOM TIDLIGERE LOVET ER DER HER,
en ønskeseddel fra Luna (og hendes mor :o) Luna mangler ikke legetøj, men da det ikke kun skal være bløde pakker, så lidt fint til værelset og ekstra gode ting til at hyggestunder med såsom puslespil og lidt nye tusser. Kjolerne fra Soft Gallery er vi rigtig glade for herhjemme, også Luna - heldigvis! Så derfor kan vi altid bruge flere af disse. Smykkeskrinet kunne også være rigtig fint til Luna, da der bliver produceret pænt mange smykker i børnehaven. Den fine hare, kan jeg ikke stå for og kunne pynte så fint på hylderne på værelset hos Luna. Nye danskesko er også altid godt, de andre vi har nu fra H&M er jeg ikke helt tilfreds med, de sidder ikke så godt på foden, desværre. Men disse er jo også rigtig fine ;o) Et læge-sæt har jeg altid ønsket mig til pigerne, da jeg synes det er noget sjovt de kan lege med sammen og det her fra Le Toy Van ser ud til at være rigtig lækkert og af god holdbarhed.
Næste indlæg bliver til lidt gode gaveønsker til Alma-My!

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10

/ Sarah

03 december, 2014

Julegaver / Mor

JULEN STÅR FOR DØREN,
og efterspørgslen på ønskesedler begynder stille og roligt at melde sig.
Derfor vil jeg i en række indlæg, give mit bud på gode ønsker til kvinden (aka mig), børnene i alderen 1 og 4 år samt manden der ikke mangler noget.
Vi ligger ud med mine egne ønsker, hvor der er rigtig meget blå og grå..


30 november, 2014

1. advent hos os

SÅ BLEV DET ALTSÅ ALLEREDE 1 SØNDAG I ADVENT,
i det lille hus og dagen er halvvejs igennem.
Vi har tradition for at hente juletræ allerede den 1 advent, men det er det altså ikke blevet til idag. Vi må afsted i løbet af ugen for at finde et juletræ. Jeg elsker personligt at juletræet står med lys på hele december måned og dufter af jul. Så kan man nyde det lidt længere end kun på selve juleaftensdag. Jeg har været hjemme med mine to tøser i dag og vi har forsøgt at "hygge" os, selvom det er krævende med to tøser der konstant diskutere eller er uvenner. Dog tog jeg mig tid til at tage kameraet frem i 5 minutters tid og gengive et par små-glimt fra vores hjem dagen idag.
For nyligt opgav jeg et projekt om at renovere og male en masse gamle reoler med låger. Jeg tog bilen og kørte direkte til IKEA, og var hjemme igen kort efter med nye hvide reoler med låger til vores stue. Det er jeg så glad for! Med et gammelt hus, virker listen med ting der skal gøres uendelig, så derfor er det altså ok at snyde sig til lidt lette løsninger ind imellem.
 Adventsgaver skal der jo også til. Jeg er selv vokset op med pakkekalender som lille og adventsgaver som teenager, da man der kunne være bekendt at ønske sig lidt dyrere ting. Idag, med mine egne børn, har jeg et lidt ambivalent forhold til alt det her med gaver. Jeg ønsker ikke at lære dem at det skal være en selvfølgelig, men istedet for noget man værdsætter og har respekt for. Selv har jeg altid forventet så meget og aldrig rigtig været indforstået med at have respekt for tingene. Det er jeg ked af idag og jeg håber sådan at lære mine børn at have respekt og taknemmelighed for de ting man får. Det er dog et meget svært emne at diskutere idag, hvor børn, inklusive mine egne får stort set alt hvad de peger på og på ingen måder mangler noget som kan skrives på ønskesedlen. Jeg køber alt hvad de har brug for, nogle gange for meget? Anyways, små adventsgaver og en snak om hvorfor man får dem er det vi prøver os med i år. Jeg vil egentlig hellere bruge dagen med dem, siden hverdagene er så stressede og travle. Vi må se hvad fremtiden bringer, det kan være vi fuldstændig ændre kurs i fremtiden? Hvad gør i?
"Adventskransen" er altid simpel hos mig, jeg vil ikke have en grøn krans af gran. Den forfalder altid hurtigt og bliver kedelig at se på. I år kunne jeg godt tænke mig at julen i mit hjem ikke er alt for rød, men tværtimod mere hvid og lys. Derudover elsker jeg hyacinter på denne årstid, så hvorfor ikke lave en kombination af disse. Luna er ved at lære bogstaver, så vi tager stille og roligt hul på tallene også.
Luna ønskede kanelsnegle og derfor kastede vi os ud i et overskudsprojekt, som jeg normalt ikke behersker når jeg er alene. Men vi klarede det og hun var meget stolt og glad. Vi fik vores søde oldemormor på besøg og kunne serverer varme kanelsnegle - derfor blev halvdelen pimpet ekstra godt op med pynt og glasur. 
Vores hus er en "proces" som er sat på ubestemt tid, med begrænsede midler og tid, tager vi det skridt for skridt. Drømmene er der masser af! Heldigvis, dem kan hverken jeg eller Sergio leve uden. Men mere og mere falder på plads. Soveværelset står næst på listen efter vores køkken. Der skal males gulve og en mørk væg. Specielt er jeg i vores soveværelse blevet utroligt glad for de fine hvide hør-gardiner. Også duftpindene er en lækker eksklusiv treat i hverdagen og i det "gamle" hus ;o)

Sikke en lang post. Håber i gad læse med!
God søndag.

xxx Sarah

12 november, 2014

Ellemark.dk - en familie virksomhed!

HEJ ALLE I BLOGLAND
Så er mit familie projekt endelig søsat og et nyt eventyr begynder.
Et projekt som vi har arbejdet på siden september 2013, hvor den første brainstorming begyndte.
Dertil ledte det til en tur til Kina og arbejdet med materialer og designs har siden hen taget rigtig meget af min tid. Hele projektet er opkaldt efter min fars familienavn, Ellemark. Et navn som min farfar i sin tid købte, for at der ikke skulle være andre af samme navn i Danmark - det er der heller ikke. Vi er en meget lille familie, men en familie med mange stærke meninger og kreative mindsets.

Denne konstellation og dette samarbejde har nu ført til en selvstændig design virksomhed, hvor vi har skabt fire helt forskellige kollektioner, som vi lancerer på én og samme gang. Alle fire kollektioner har hver deres udtryk og repræsentere hver deres. Jeg håber i kan lide det...?
Se blandt andet vores katalog her eller nedenfor:
Vi starter helt fra bunden og har planer om at bygge virksomheden op. Vi har en masse kompetencer som vi alle har budt ind med og vi synes selv at vi har skabt nogle produkter og nogle kollektioner som afspejler noget nordisk i form af materialet, som gennemgående er natursten.

08 oktober, 2014

Sensommer-glimt & sygdom /

Et par billeder fra tidligere på året, da det stadig var varmt nok til sandaler.
Min far og hans kone er igang med at renovere deres stue-bygning og vi nåede at tage et par billeder af en yderst danse-glad Luna inden alt det originale inventar blev jævnet med jorden ;-)
Jeg synes kontrasten i billederne er blevet så fin...



Alma, min lille mus, der allerede ser meget større og ældre ud end da billedet blev taget for et par måneder siden. Hun er hjemme idag, på grund af feber - så nu får man alvor at mærke at efteråret er på vej. Syge børn!!!
Det er en anelse stressende, da man ikke får nået så meget og med en stram deadline og mange uafsluttede opgaver er det ikke altid lige belejligt, men stadig hyggeligt.

Nåh, men jeg løber igen, tilbage til hverdagen.
/ Sarah

06 oktober, 2014

Introducing this /

JEG ARBEJDER PÅ NOGET NYT -
faktisk noget som jeg har været igang med i det seneste år og som indenfor den kommende måned endelig bliver til en realitet. Jeg har sammen med min familie opbygget en familie virksomhed, der lanceres omkring den 1 november 2014.
Lige for tiden arbejder vi på højtryk med billeder, styling, opsætning af web-shop og planlægning af PR. Jeg er så utroligt spændt på reaktionen og jeg glæder mig så meget til at se og høre folks reaktion på de ting vi gennem så lang tid har arbejdet med og designet.

Udover de produkter vi selv har designet og produceret, har vi også udvalgt lidt lækre sager som supplement på web-shoppen og min lille Alma mus hjalp mig i weekenden med at style og fotografere nogle af dem. Hun bliver så stor og vil så gerne gøre alt det samme som os -
det er så hyggeligt!
 
Heldigvis hjælper min søde mand os med alt fotoarbejdet og det er godt, for puhaa... det er meget arbejde at tage et par rigtig gode billeder!
Vi har samlet det hele og vi glæder os til at vise jer det inden så længe - vi er så tæt på målet og alligevel så meget arbejde at nå endnu -
Men et kort pip fra mig og husk at holde øje med sitet www.ellemark.dk den 1. november 2014.

/ Sarah



src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.