Viser opslag med etiketten REJSER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten REJSER. Vis alle opslag

29 april, 2015

BERLIN / så mødes vi igen..

En forlænget weekend i Berlin er aldrig en dårlig idé, vel?

Vi tog beslutningen for nogle måneder siden og bestilte en forældre-tur til Berlin. Det var vigtigst for os at det var nemt at komme frem og tilbage, samt ikke alt for omkosteligt.

Vi tog afsted med EasyJet torsdag aften og ankom i til vores lejede lejlighed kl. 23.00.

fredag begyndte med brunch i Mitte og derefter blev dagen brugt på at se de mere turistede attraktioner som East Side Gallery, Det Jødiske Museum, Check-Point Charlie, Fjernsynstårnet...og små dele af Mitte hvori vi boede.
Om aftenen faldt vi for Tommi's Burger Joint der ikke har et særligt stort udvalg men en rigtig god cheeseburger og milkshakes til. Det er helt klar anbefalelsesværdig!

lørdag sov vi længe og spiste sen brunch/frokost. Hele dagen gik vi rundt i Prenzlauerberg. Vi spiste frokost på den hyggeligste og bedste Vietnamesiske restaurant i Berlin (hvis du spørger mig), SiAn.
Vi fortsatte rundt i Mitte om eftermiddagen og endte på en "smart" vandpibe bar og til slut på aftenen en tur langs med vandet tilbage til lejligheden.

søndag morgen tog vi mod lufthavnen og var tilbage i København kl. 10.00.
perfekt forlænget weekend, hvor der er tid til at opleve, spise og hygge. Vi er blevet enige om, hvor vigtigt det alligevel er at give tid til stunder som disse - og det er ok ikke at involverer børnene i det hele.






På hele turen havde jeg min telefon med mig, så min skridt-tæller app i lommen holdte styr på hvor langt vi havde gået. En lidt sjov hobby, som alligevel dokumenterede at vi efter 2 dage i Berlin gik næsten 46 km. Sejt! Find app'en her
God vind og fine billeder, taget af min mand selvfølgelig, fra en forårsweekend i Berlin.
/ Sarah

18 februar, 2015

One Day in Paris

For mig var det første gang i Paris og det var en kæmpe oplevelse, for hvor er byen smuk!!!!
Vi havde planlagt at have en ekstra dag så vi kunne udforske og opleve byen inden vi kørte mod Sydfrankrig for at arbejde.

Dagen i Paris resulterede i 17km gang rundt overalt i byen og bare suge alle indtryk til sig. Vi var indlogerede på det fineste lille hotel på Ile Saint Louis, lige midt i hjertet af Paris. Vi fik set alt det man skal se, Eiffeltårnet, Notre Dame, Louvre, Sacre Cour og Champs Elysees.
Så jeg vil ikke skrive så mange ord, men mere bare lade billederne tale for sig selv.

Enjoy - and Paris we will meet again!





Amour...
Musée de Louvre
Jardin des tuileries

Mig, min kære far og min mindste søster!

Den hyggeligste og mest autentiske café på Ile Saint Louis, St. Regis



09 januar, 2015

Peru / #1

NU ER MINE TO ENDELIG KOMMET HJEM,
Luna har været med sin far 3 uger i sit andet hjemland Peru.
De der også følger med på min Instagram, har vist set lidt med.

Luna har været så sej, så meget sejere end jeg kunne have forestillet mig. Jeg er på en og samme tid glad for at hun tog alene afsted med sin far, for hun har haft en meget mere intens oplevelse af hvad landet og kulturen er, end hvis jeg fx. havde været med. Jeg er på ingen måde lige så hardcore eller cool med alle former for kulturelle oplevelser - og Peru giver dig med sikkerhed en!
Luna besøger sin Oldemors grav, min mands farmor, der døde for et par år siden i en alder af 104 år. Hun nåede at få 13 børn som idag repræsenterer en familie på over 250 personer, spredt over hele verden. Hun var som en mor for min mand og jeg ved det, derfor er med stor glæde og respekt at de besøgte hendes gravsted. I Sydamerika bliver man begravet på hylder, der så efterfølgende bliver muret til, hvorefter man så har lidt hyldeplads at stille sine blomster og lys ved. Man kan derfor også sagtens risikerer at ens kære ligger en par etager oppe, så man får brug for en stige! 

Min seje datter, tog med sin far ud at sejle ved Lima's kyst for at se fugle og søløver.  


Luna besøgte sine oldeforældre, på sin farmors side som er født og opvokset i Andesbjergene som bønder og købmænd. De har altid dyrket jorden og dyrene og været mere eller mindre selvforsynende. Luna havde det fantastisk sammen med dem og var meget engageret og nysgerrig i alle de mange opgaver der ligger for fx. et måltid. Hun var med til at slagte kalkuner, tilberede "cui" som er en ret med grillede marsvin. 


At rejse "Peruvian style" er det jeg som skandinaver har det lidt svært ved. Tanken om at køre på en lille grusvej langt oppe i bjergene i en gammel bus, pakket til randen med madvarer og bagage er for mig virkelig skræmmende. Så at de fik gjort det, Luna og hendes far var utroligt godt, for så kom de til bjergene og fik set alt de steder hvor mine svigerforældre kommer fra og hvor min mand er kommet hele sin barndom. 


Min kære Luna - du bliver en verdensrejsende! 
Jeg er så stolt af at du lære at se verden som den er og med åbne øjne og sind. 
Du tager så mange ting til dig og lære at have respekt for alle mennesker du møder.
Det er gave for livet - glem den aldrig, den gør dig til et godt menneske. 

/ Sarah



03 januar, 2015

2014 /


Året der er gået i billeder - helt uden ord!
Alle snaps fra vores oplevelser gennem 2014 alle taget med telefon.
Enjoy!



28 august, 2014

Efterårsdrømme /

EFTERÅRET ER PÅ VEJ,
og det er min absolutte yndlingsårstid.
Derfor glæder jeg mig til masser af gå-ture ved vandet og i skoven, frisk vind, flotte og dejlige farver overalt. Hvad bedre?

Specielt elsker jeg den svenske natur på denne årstid. Efteråret er for mig også den periode hvor man ligesom gør sig klar til vinteren, suger al solskinnet til sig og på en eller anden måde gør sig klar til at kravle i hi. Hvad bedre end at gøre det på et weekendophold i det svenske. Jeg ville så gerne forkæle min mand og mig selv med en lækker oplevelse og forkælelses-tur i det svenske. Mulighederne er uendelige og kun pengepungen sætter begrænsningen. Jeg faldt over denne hjemmeside www.hotelspecials.dk der har et stort udbud af forskellige spa-ophold.

(Psst! Og den 10 september starter de oveni købet en kampagne med gode priser på lækre spa-weekend ophold, så måske skulle man holde et vågent øje med sitet den dag?)

Jeg har nedenfor fundet mine absolutte favoritter og nu håber jeg kun på at et af dem kan blive en realitet og vi kan komme afsted inden vinteren for alvor rammer os. Bare for at slappe af og være sammen uden børnene et andet sted end derhjemme, hvor hverdagens kaos som regel styrer showet.

Ystad Saltsjöbad
Et 4-stjernet kombineret badehotel og konferencecenter placeret ved vandet i Ystad, Sverige.
Billederne taler meget godt for sig selv...
I wanna go!  

Grand Hotel Saltsjöbaden
Et badehotel udenfor Stockholm holdt i gammeldags stil og med 4-stjerner indbyder også til ren afslapning og nydelse.
Jeg har kun besøgt Stockholm en enkelt gang og drømmer om en dag at komme tilbage og udforske byen nærmere - hvilket passende kunne kombineres med en lækker overnatning på Grand Hotel Saltsjöbaden med forkælelse først.






The Lodge Resort
Dette resort har jeg læst om op flere gange før og stedets ægte New England style, får man lyst til at opleve det selv. Billederne derfra er smukke og indbydende.
Her er det som at være i USA forestiller jeg mig - med de smukke træhuse, stilen og indretningen kombineret med det svenske natur og tradition. Perfekt!
Så hvor drømmer du om at rejse hen i efteråret?



22 juli, 2014

Roadtrip USA #2

USA ER STORT!
Det finder man hurtigt ud af - og der er intet der ligger lige i nærheden. Alt kræver stort set, minimum 10 minutters kørsel i bil, før det er tæt på.
Nåh, men vi boede i Tucson syd for Pheonix i Arizona. Her besøgte vi familie og gik på opdagelse i nærområdet. Tucson er som tidligere nævnt i min første indlæg, kaktusland og meget varm!
Derfor var det sjovt at se, hvor kort tids kørsel derfra, at man kom til Mount Lemmon med træer, græs og køligere temparature.
 Det var et rart afbræk fra den enorme varme der er nede i dalen. Pigerne kunne løbe lidt rundt og vi andre kunne få lidt 'luft'.

Turen derop, til Mount Lemmon er fantastisk med mange gode muligheder for stops undervejs.

Tilbage i dalen, i Tucson var vi så heldige at bo hos familie, der bor lige op og ned af Catalina Statepark og med disse bjerge i baghaven!

 Tucson har deres egen zoo også og for at lave lidt børnevenlige ting også, så tog vi selvfølgelig derhen. Sammenlignet med mange andre steder i USA var denne zoo 'lille' og hyggelig. Den var opdelt i de forskellige verdensdele hvorfra dyrene kom. Her kunne man både fodre giraffer med gulerødder for 2 USD (ca. 11 kr.) og så påfugle helt tæt på, da de gik rundt på stierne.

Tamales er oprindeligt Mexicansk men er blevet integreret i mange sydamerikanske madkulturer. Vi/jeg kender den primært fra det Peruanske køkken og da man ikke kan få dem i Danmark, var vi nødt til at spise en masse tamales mens det var tilgængeligt. Jeg var rigtig vild med Tucson Tamales.


Ikke langt fra Tucson, mit ude i ørkenen ligger der to helt unikke steder som man helt sikkert skal besøge hvis man kommer til Tucson. Det ene sted er Desert Museum i Tucson, hvor man for alvor kan få indblik hvor meget der egentlig lever i det helt vildt tørre ørkenlandskab. Her kan man både se alle slangerne helt tæt på og også få lov til at holde og røre. Ikke noget for mig - men Luna synes det var sjovt. Det er bedst at komme i morgentimerne eller tidligt på formiddagen, da det er utroligt varmt at gå rundt udendørs.

Efter kan man på 5 minutter køre hen til det der hedder Old Tucson, der er en gammel Western by, der både bliver og er blevet brugt til indspilning af adskillige Western film. Det er så fint!!!! og virkelig gennemført. Her kan man virkelig bruge lang tid, at gå på opdagelse, spise is, se gamle billeder fra filmoptagelser, ride på heste eller køre i karrusel.






En rigtig god dag, på trods af varmen. De sov indenfor 2 sek. efter at bilen var blevet tændt og aircondition havde kølet bilen ned til at køre.  
Mere USA kommer snart!

/ Sarah


19 juni, 2014

Roadtrip USA #1

For nylig rejste vi, ret spontant, afsted mod det store Amerika.
Vi trængte bare så meget til at komme væk på ferie, så derfor besluttede vi os og købte billetter.
Vi har egentlig aldrig prøvet at rejse sammen som familie, så dette så vi bestemt frem til at prøve og i hele 3 uger.
First of all, flyveturen var laang... 11 timer, direkte far København til Los Angeles. Gudskelov at der ikke var nogen mellemlandinger, da pigerne var trætte og Alma en lille smule syg og meget ked af det på vejen (bestemt ikke sjovt for dem der sad omkring os - men hvad kan man gøre? Vi synes heller ikke det var sjovt! ).

Vi tog direkte fra lufthaven ud for at hente den bil vi har reserveret hjemmefra. Der var heldigvis transfers direkte dertil. For med små børn og bagage - puhaaa!
Hente bil, ordne forsikringer og alt det - ind med børn i bilen, frem med GPS og videre til det hotel vi havde booket, heldigvis lige i nærheden. 

Ind på hotel, alle var mega trætte. Bestille mad og roomservice, i bad og i seng. Jetlag var slemt for pigerne især, der allerede "vågnede" op et par timer efter vi var gået i seng på hotellet. Og faldt i søvn igen hen imod morgenen. 

Alma havde det især hårdt efter den lange flyvetur, men klarede det udover det, så godt.
Jeg er ikke blevet helt afskræmt, endnu!

Næste morgen, ud i bil og vi havde hjemmefra planlagt at vi gerne ville se Venice Beach inden vi kørte ud af Los Angeles og imod Arizona, som var vores mål. 



Venice Beach var feet at se og med pigerne var det godt at få noget frisk hav-luft og frit rum til at løbe rundt. I bil tager det ca. 20 min fra lufthavnshotellerne at køre til Venice Beach. Vi kom der meget tidligt, så alle de hjemløse var kun lige ved at pakke alle deres sager sammen. En utrolig kontrast at opleve.

Videre mod Arizona og på grund af pigernes jetlag og tidsforskellen på 9 timer, faldt pigerne i dyb søvn efter et par timer på stranden og vi kunne køre hele vejen til Arizona uden de vågnede. Et stræk på 9 timers kørsel, men frem kom vi. Målet var Tucson, hvor min mand Sergio har familie og var der hvor vi under ferien skulle have vores base. 



Frem kom vi, heldigvis - jeg tror aldrig jeg har kørt så langt et stræk i bil før. Men med automatgear og en rigtig fed "øse" så går det helt fint. 
Arisona er ørken og kaktus-landskaber overalt, men det vil jeg skrive og fortælle mere om i et senere indlæg. Vi har mange billeder og mange oplevelser at dele ud af. 


Luna i sit sommer-outfit glad og tilfreds for at være kommet på en rigtig sommerferie. 

Stay tuned. 

/ Sarah

src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.