Viser opslag med etiketten FAMILIE & FEST. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FAMILIE & FEST. Vis alle opslag

30 maj, 2015

PÅ TRÆF I PROVINSEN /

WEEKENDER I PROVINSEN -
vores første rigtige sommer i vores nye by, har vi for alvor taget hul på. Og man må om nogen sige, at folk her i omegnen er meget lokale og alle er herfra og kun få flytter væk.
Vi har så valgt at flytte til og må finde ud af hvad der sker i omegnen når vi har fri.
Sidste weekend, var der Veterantræf i Græsted. Det vil sige en god blanding af kræmmermarked, forlystelser man ikke ved om holder, gamle biler og entusiaster samt folk der mødes på pladsen.

Børnene elsker sådan noget og vi besluttede at lave en familietur ud af det. Så vi tog afsted med vores yndlings-familie og pigernes to kusiner.

Frk. Frygtløs - meget højt at flyve!



Mig og min Alma mus - der snart bliver 2 år! 
Luna, min store pige - dramadronning over dem alle. Hvis du spørg hende, havde hun på ingen måde fået nok slik, karrusselture!
De frækkeste kusiner i byen, Luna & Celeste. 


Vi havde en fantastisk dag, med masser af slik, candyfloss, flæskestegs.sandwich og pølser i teltet. 
Meget mere lokal kan man vidst ikke blive :o)

Så er man til en hyggelig dag på landet, med gamle biler, forlystelser og hygge - så er Veterantræffet helt bestemt et besøg værd. 

/ Sarah




09 januar, 2015

Peru / #1

NU ER MINE TO ENDELIG KOMMET HJEM,
Luna har været med sin far 3 uger i sit andet hjemland Peru.
De der også følger med på min Instagram, har vist set lidt med.

Luna har været så sej, så meget sejere end jeg kunne have forestillet mig. Jeg er på en og samme tid glad for at hun tog alene afsted med sin far, for hun har haft en meget mere intens oplevelse af hvad landet og kulturen er, end hvis jeg fx. havde været med. Jeg er på ingen måde lige så hardcore eller cool med alle former for kulturelle oplevelser - og Peru giver dig med sikkerhed en!
Luna besøger sin Oldemors grav, min mands farmor, der døde for et par år siden i en alder af 104 år. Hun nåede at få 13 børn som idag repræsenterer en familie på over 250 personer, spredt over hele verden. Hun var som en mor for min mand og jeg ved det, derfor er med stor glæde og respekt at de besøgte hendes gravsted. I Sydamerika bliver man begravet på hylder, der så efterfølgende bliver muret til, hvorefter man så har lidt hyldeplads at stille sine blomster og lys ved. Man kan derfor også sagtens risikerer at ens kære ligger en par etager oppe, så man får brug for en stige! 

Min seje datter, tog med sin far ud at sejle ved Lima's kyst for at se fugle og søløver.  


Luna besøgte sine oldeforældre, på sin farmors side som er født og opvokset i Andesbjergene som bønder og købmænd. De har altid dyrket jorden og dyrene og været mere eller mindre selvforsynende. Luna havde det fantastisk sammen med dem og var meget engageret og nysgerrig i alle de mange opgaver der ligger for fx. et måltid. Hun var med til at slagte kalkuner, tilberede "cui" som er en ret med grillede marsvin. 


At rejse "Peruvian style" er det jeg som skandinaver har det lidt svært ved. Tanken om at køre på en lille grusvej langt oppe i bjergene i en gammel bus, pakket til randen med madvarer og bagage er for mig virkelig skræmmende. Så at de fik gjort det, Luna og hendes far var utroligt godt, for så kom de til bjergene og fik set alt de steder hvor mine svigerforældre kommer fra og hvor min mand er kommet hele sin barndom. 


Min kære Luna - du bliver en verdensrejsende! 
Jeg er så stolt af at du lære at se verden som den er og med åbne øjne og sind. 
Du tager så mange ting til dig og lære at have respekt for alle mennesker du møder.
Det er gave for livet - glem den aldrig, den gør dig til et godt menneske. 

/ Sarah



03 januar, 2015

2014 /


Året der er gået i billeder - helt uden ord!
Alle snaps fra vores oplevelser gennem 2014 alle taget med telefon.
Enjoy!



05 december, 2014

Juleønsker / en pige på 1 år

SÅ ER DET BLEVET MY'S TUR,
Alma er en glad pige uden mangler i sit lille barndommelige liv. Hun har så meget legetøj, både arvet fra Luna og nyt hun har fået. I år vil jeg hellere, som til Luna også, lade dem ønske sig lidt lækre ting til værelserne og istedet forsøge at gøre dem til et hyggeligt og fint sted for dem at lege i med alt deres legetøj. Derfor ønsker Alma sig i år lidt fint tapet, nogle bløde puder, en væglampe til hyggebelysning og et lækkert sengetæppe. En fin jakke, kan hun sagtens bruge til foråret - jeg er ret vild med denne fra Soft Gallery. En enkelt kage fra mit totalt favorit legetøjsmærke Le Toy Van! Jeg er vilde med deres træ-mad og det er i super god og virkelig holdbar kvalitet.


Næste indlæg med ønsker, bliver mig en udfordring - til manden i mit liv...faren til mine børn...manden der sjældent mangler eller ønsker sig noget nyt!

/ Sarah

04 december, 2014

Juleønsker / en pige på 4 år

SOM TIDLIGERE LOVET ER DER HER,
en ønskeseddel fra Luna (og hendes mor :o) Luna mangler ikke legetøj, men da det ikke kun skal være bløde pakker, så lidt fint til værelset og ekstra gode ting til at hyggestunder med såsom puslespil og lidt nye tusser. Kjolerne fra Soft Gallery er vi rigtig glade for herhjemme, også Luna - heldigvis! Så derfor kan vi altid bruge flere af disse. Smykkeskrinet kunne også være rigtig fint til Luna, da der bliver produceret pænt mange smykker i børnehaven. Den fine hare, kan jeg ikke stå for og kunne pynte så fint på hylderne på værelset hos Luna. Nye danskesko er også altid godt, de andre vi har nu fra H&M er jeg ikke helt tilfreds med, de sidder ikke så godt på foden, desværre. Men disse er jo også rigtig fine ;o) Et læge-sæt har jeg altid ønsket mig til pigerne, da jeg synes det er noget sjovt de kan lege med sammen og det her fra Le Toy Van ser ud til at være rigtig lækkert og af god holdbarhed.
Næste indlæg bliver til lidt gode gaveønsker til Alma-My!

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10

/ Sarah

03 december, 2014

Julegaver / Mor

JULEN STÅR FOR DØREN,
og efterspørgslen på ønskesedler begynder stille og roligt at melde sig.
Derfor vil jeg i en række indlæg, give mit bud på gode ønsker til kvinden (aka mig), børnene i alderen 1 og 4 år samt manden der ikke mangler noget.
Vi ligger ud med mine egne ønsker, hvor der er rigtig meget blå og grå..


30 november, 2014

1. advent hos os

SÅ BLEV DET ALTSÅ ALLEREDE 1 SØNDAG I ADVENT,
i det lille hus og dagen er halvvejs igennem.
Vi har tradition for at hente juletræ allerede den 1 advent, men det er det altså ikke blevet til idag. Vi må afsted i løbet af ugen for at finde et juletræ. Jeg elsker personligt at juletræet står med lys på hele december måned og dufter af jul. Så kan man nyde det lidt længere end kun på selve juleaftensdag. Jeg har været hjemme med mine to tøser i dag og vi har forsøgt at "hygge" os, selvom det er krævende med to tøser der konstant diskutere eller er uvenner. Dog tog jeg mig tid til at tage kameraet frem i 5 minutters tid og gengive et par små-glimt fra vores hjem dagen idag.
For nyligt opgav jeg et projekt om at renovere og male en masse gamle reoler med låger. Jeg tog bilen og kørte direkte til IKEA, og var hjemme igen kort efter med nye hvide reoler med låger til vores stue. Det er jeg så glad for! Med et gammelt hus, virker listen med ting der skal gøres uendelig, så derfor er det altså ok at snyde sig til lidt lette løsninger ind imellem.
 Adventsgaver skal der jo også til. Jeg er selv vokset op med pakkekalender som lille og adventsgaver som teenager, da man der kunne være bekendt at ønske sig lidt dyrere ting. Idag, med mine egne børn, har jeg et lidt ambivalent forhold til alt det her med gaver. Jeg ønsker ikke at lære dem at det skal være en selvfølgelig, men istedet for noget man værdsætter og har respekt for. Selv har jeg altid forventet så meget og aldrig rigtig været indforstået med at have respekt for tingene. Det er jeg ked af idag og jeg håber sådan at lære mine børn at have respekt og taknemmelighed for de ting man får. Det er dog et meget svært emne at diskutere idag, hvor børn, inklusive mine egne får stort set alt hvad de peger på og på ingen måder mangler noget som kan skrives på ønskesedlen. Jeg køber alt hvad de har brug for, nogle gange for meget? Anyways, små adventsgaver og en snak om hvorfor man får dem er det vi prøver os med i år. Jeg vil egentlig hellere bruge dagen med dem, siden hverdagene er så stressede og travle. Vi må se hvad fremtiden bringer, det kan være vi fuldstændig ændre kurs i fremtiden? Hvad gør i?
"Adventskransen" er altid simpel hos mig, jeg vil ikke have en grøn krans af gran. Den forfalder altid hurtigt og bliver kedelig at se på. I år kunne jeg godt tænke mig at julen i mit hjem ikke er alt for rød, men tværtimod mere hvid og lys. Derudover elsker jeg hyacinter på denne årstid, så hvorfor ikke lave en kombination af disse. Luna er ved at lære bogstaver, så vi tager stille og roligt hul på tallene også.
Luna ønskede kanelsnegle og derfor kastede vi os ud i et overskudsprojekt, som jeg normalt ikke behersker når jeg er alene. Men vi klarede det og hun var meget stolt og glad. Vi fik vores søde oldemormor på besøg og kunne serverer varme kanelsnegle - derfor blev halvdelen pimpet ekstra godt op med pynt og glasur. 
Vores hus er en "proces" som er sat på ubestemt tid, med begrænsede midler og tid, tager vi det skridt for skridt. Drømmene er der masser af! Heldigvis, dem kan hverken jeg eller Sergio leve uden. Men mere og mere falder på plads. Soveværelset står næst på listen efter vores køkken. Der skal males gulve og en mørk væg. Specielt er jeg i vores soveværelse blevet utroligt glad for de fine hvide hør-gardiner. Også duftpindene er en lækker eksklusiv treat i hverdagen og i det "gamle" hus ;o)

Sikke en lang post. Håber i gad læse med!
God søndag.

xxx Sarah

22 november, 2014

Rundt med rullekufferten /

DETTE INDLÆG BLIVER INTRODUKTIONEN,
på en række indlæg med et emne om at være selvstændig i et familiefirma, som jeg længe gerne har ville gå omkring. Nu springer jeg ud i det og så må vi se i hvilken retning det bærer hen.

Som i ved, har jeg i fællesskab med min fars kone og min far samt mine søstre startet virksomheden Ellemark.dk som er en design virksomhed og en web-shop. Vi er begyndt helt fra bunden og med mange ting har vi ikke erfaring og skal lære sammen og ad hinanden. Vi er i en process, der indtil videre har varet i halvandet års tid.  Det skal ikke være en hemmelighed at det er hårdt at arbejde med familie, det er ligesom om nogle af de normale barriere er væk? Dem der arbejder med familie, ved sikkert hvad jeg mener. Det har været en spændende rejse, so far og vi sigter højt for vi vil gerne blive til en succes! Men, hvorfor er det så, at man indeni hovedet er så fu.... præget af den der jantelov, der konstant minder en om, at man ikke er god nok, ikke skal tro osv. Den modarbejder ligesom de mål man i famlende blinde prøver at opstille for noget der ingen sikkerhed er i. Det fylder meget af ens tanker og i mit tilfælde er det kilden til at føle mig en smule små-stresset til tider.
Vi har nu nået at producerer og designe, 4 kollektioner, alt sammen i natursten som vi alle ved er super trendy for tiden, mest i form af marmor. Vi arbejder med andre natursten...Det er blevet til en web-shop, hvor du også kan finde et par andre type produkter såsom tekstil og lidt tilbehør.

Det er mig der som udgangspunkt styrer projektet og jeg har rigtig mange hatte på hver eneste dag, det på en og sammen gang et meget stort ansvar og det er ikke alt jeg har lige meget erfaring med. Meget skal læres, helt fra bunden og det forstår jeg godt! Alt fra produktudvikling, salgstrategi, website, PR og markedsføring, lager, forsendelse og kundeservice.....
Salg skal der jo til, og de som har læst med her på bloggen tidligere, har også læst mit indlæg om at være en smule introvert, og de vil så også forstå hvor stor en udfordring det så lige pludselig kan være når man bliver tvunget til at skulle ud i folkemængden og ringe dørklokker. Skræmmende, det er det eneste ord jeg kan komme på! Udstyret med en rulle-kuffert og sendt rundt i Københavns gader og besøge butikker - uanmeldt, med henblik på at fortælle dem og vise dem dele af vores sortiment og koncept. Min egen erfaring, som salgsassistent i flere butikker, siger at de her mennesker der kommer ind ad døren med den der kuffert, allerede er doomed inden de overhovedet har sagt et ord. Og det er man også, når folk så jeg forsøgte at slæbe en p.... tung kuffert ind i deres butik, ændrede deres smil sig til en lille mere stram mine og et pænt nej tak!
Hvor er det bare hårdt, for det første at skulle tage sig sammen til overhovedet at få salgstalen i orden, øve den inden i hovedet, slæbe rundt på en masse ting, stor-svedene af nervøsitet og ubehag... Øh, nej ikke noget der minder om overskud fra min side! Et enkelt sted gik det godt, heldigvis og jeg var så lettet efter at have fået lov til at vise og fortælle - for nogle der giver sig tid, kan se at vi har brugt meget tid på at lave nogle produkter af en rigtig god kvalitet og med en rigtig flot finish! Det skal jeg blot lære at tro på - tror jeg!

Nåh, men det her blev et meget langt indlæg - helt uden billeder - kun med mine tanker.
Jeg ved der kommer flere, for mit hoved er fuldstændig ved at eksplodere med tanker/bekymringer - så jeg bliver nok nødt til at komme af med dem på den ene eller den anden måde.

Hav en skøn weekend.
Sarah

12 november, 2014

Ellemark.dk - en familie virksomhed!

HEJ ALLE I BLOGLAND
Så er mit familie projekt endelig søsat og et nyt eventyr begynder.
Et projekt som vi har arbejdet på siden september 2013, hvor den første brainstorming begyndte.
Dertil ledte det til en tur til Kina og arbejdet med materialer og designs har siden hen taget rigtig meget af min tid. Hele projektet er opkaldt efter min fars familienavn, Ellemark. Et navn som min farfar i sin tid købte, for at der ikke skulle være andre af samme navn i Danmark - det er der heller ikke. Vi er en meget lille familie, men en familie med mange stærke meninger og kreative mindsets.

Denne konstellation og dette samarbejde har nu ført til en selvstændig design virksomhed, hvor vi har skabt fire helt forskellige kollektioner, som vi lancerer på én og samme gang. Alle fire kollektioner har hver deres udtryk og repræsentere hver deres. Jeg håber i kan lide det...?
Se blandt andet vores katalog her eller nedenfor:
Vi starter helt fra bunden og har planer om at bygge virksomheden op. Vi har en masse kompetencer som vi alle har budt ind med og vi synes selv at vi har skabt nogle produkter og nogle kollektioner som afspejler noget nordisk i form af materialet, som gennemgående er natursten.

22 juli, 2014

Roadtrip USA #2

USA ER STORT!
Det finder man hurtigt ud af - og der er intet der ligger lige i nærheden. Alt kræver stort set, minimum 10 minutters kørsel i bil, før det er tæt på.
Nåh, men vi boede i Tucson syd for Pheonix i Arizona. Her besøgte vi familie og gik på opdagelse i nærområdet. Tucson er som tidligere nævnt i min første indlæg, kaktusland og meget varm!
Derfor var det sjovt at se, hvor kort tids kørsel derfra, at man kom til Mount Lemmon med træer, græs og køligere temparature.
 Det var et rart afbræk fra den enorme varme der er nede i dalen. Pigerne kunne løbe lidt rundt og vi andre kunne få lidt 'luft'.

Turen derop, til Mount Lemmon er fantastisk med mange gode muligheder for stops undervejs.

Tilbage i dalen, i Tucson var vi så heldige at bo hos familie, der bor lige op og ned af Catalina Statepark og med disse bjerge i baghaven!

 Tucson har deres egen zoo også og for at lave lidt børnevenlige ting også, så tog vi selvfølgelig derhen. Sammenlignet med mange andre steder i USA var denne zoo 'lille' og hyggelig. Den var opdelt i de forskellige verdensdele hvorfra dyrene kom. Her kunne man både fodre giraffer med gulerødder for 2 USD (ca. 11 kr.) og så påfugle helt tæt på, da de gik rundt på stierne.

Tamales er oprindeligt Mexicansk men er blevet integreret i mange sydamerikanske madkulturer. Vi/jeg kender den primært fra det Peruanske køkken og da man ikke kan få dem i Danmark, var vi nødt til at spise en masse tamales mens det var tilgængeligt. Jeg var rigtig vild med Tucson Tamales.


Ikke langt fra Tucson, mit ude i ørkenen ligger der to helt unikke steder som man helt sikkert skal besøge hvis man kommer til Tucson. Det ene sted er Desert Museum i Tucson, hvor man for alvor kan få indblik hvor meget der egentlig lever i det helt vildt tørre ørkenlandskab. Her kan man både se alle slangerne helt tæt på og også få lov til at holde og røre. Ikke noget for mig - men Luna synes det var sjovt. Det er bedst at komme i morgentimerne eller tidligt på formiddagen, da det er utroligt varmt at gå rundt udendørs.

Efter kan man på 5 minutter køre hen til det der hedder Old Tucson, der er en gammel Western by, der både bliver og er blevet brugt til indspilning af adskillige Western film. Det er så fint!!!! og virkelig gennemført. Her kan man virkelig bruge lang tid, at gå på opdagelse, spise is, se gamle billeder fra filmoptagelser, ride på heste eller køre i karrusel.






En rigtig god dag, på trods af varmen. De sov indenfor 2 sek. efter at bilen var blevet tændt og aircondition havde kølet bilen ned til at køre.  
Mere USA kommer snart!

/ Sarah


20 juli, 2014

Fødselsdag / Luna Emilia

ENDNU EN FØDSELSDAG HAR VI FEJRET,
senest min store pige Luna, der er blevet 4 år!

Med skoldkopper og alt for varmt vejr, klarede vi os igennem endnu et fødselsdagsarrangement, der bestod af kage, lyserøde balloner, glitter og brillimanter. Det var hvad fødselsdagsbarnet havde forespurgt og bestilt.Så pyntet blev der en gang til...
Hun havde glædet sig og spurgt til sin fødselsdag lige siden februar måned, så dagen var meget længe ventet. Hun var glad og tilfreds - så det samme er jeg.

Til Luna;
Min store, bestemte og meget smukke datter. Du er mit et og alt - ikke mindst min største udfordring i hverdagen. Dit temperament er som mit eget, så det er som at kæmpe og diskutere med sig selv. Det er hårdt men også fantastisk at se, at du står ved dine holdninger og ikke mindst kæmper en daglig kamp for glitter og kjoler. 
Du er et fantastisk menneske, der så gerne vil lære - du øver og øver dig i bogstaver. Du synger og danser, allerhelst "let it go" fra Frost. Du synger spanske sange med far og du er altid så høflig og sød ved andre mennesker. 
Jeg ved livet vil bringe dig så meget godt og jeg glæder mig så meget til at vidne det hele og opleve dig vokse op. Jeg håber vi kan lære dig en masse gode ting om livet. 
/ din mor.


Den samme kage som til Alma's fødselsdag blev disket op endnu engang. Dog med lyserød/pink glasur - vi skulle jo matche det lyserøde tema.  Det er virkelig en lækker kage og den er nem at lave. Jeg tror jeg laver et seperat indlæg med en opskrift, til de af jer der kunne fristes. 


Min lille Alma mus, med skoldkopper (de var ikke så slemme her, endnu!!) Hun elsker generalt mad, men vandmelon er en helt klar favorit. 

Igen, igen, havde vi inviteret kusine Celeste og denne gang var der i stuen arrangeret et børnebord, til de store piger.


Nu en pause med fødselsdage.
Næste gang, kan vi heldigvis være gæster.
Vi ses Celeste-mus.

/ SARAH






18 juli, 2014

Det første år / Alma My

VI HAR HOLDT FØDSELSDAG,
og ikke en hvilken som helst fødselsdag. Men Alma's allerførste fødselsdag - 1 år!!!!

Min lille - STORE pige er blevet 1 og selvom denne her omgang med barsel har føltes uendelig lang, er det stadig vildt at tænke på at det sidste år ligesom bare er fløjet afsted.

Tjekliste:
- Hun kan gå.
- Hun spiser selv.
- Hun vinker og klapper.
- Hun kysser og krammer.
- og så mange andre ting jeg i hverdagen bare nyder og tager for givet....

Jeg er sådan en person, hvor det betyder meget for mig at samle folk omkring begivenheder som dette. Derfor gør jeg også altid meget ud af det og jeg vil enormt gerne lære mine piger at fødselsdag og andre begivenheder godt må være "en big deal" og noget særligt!!!!





Almas første år blev dokumenteret med Instagram billeder fremkaldt som små Polaroids. Her kan du se mere om det. De blev alle sat på væggen i kronologisk rækkefølge og jeg synes det var sjovt for folk at se hende udvikling på billeder, på den måde.

Min sødeste mormor, der dagen før blev 80 år!!! Hun holder sig bare så godt og er så ungdommelig af sind, at jeg bliver nød til at skrive en note til mig selv når jeg bliver gammel - at jeg skal huske at leve livet som hun gør det. 



Hele familien kom på besøg og spiste kage sammen med os. Også vores store kusine, Celeste, der her i august bliver 3 år og vi igen skal til fødselsdag.

Jeg har en masse indlæg undervejs og håber at få postet nogle af dem inden vi alvor begynder at pakke vores lejlighed ned og gøre klar til den store flytte / overtagelse af hus dag!

Hav en fantastisk varm weekend.




12 februar, 2014

EN NY KUSINE /

Vi har fået en ny kusine. I mandags og hun skal hedde Amanda.
Nu er der i familien 4 piger, 4 piger der alle ikke har meget mere end et år imellem dem. Det er kaotisk og fantastisk på en og samme tid. De har så meget glæde af hinanden, det har vi set med Luna og hendes kusine. Men nu har Alma også fået en kusine, hvor der kun vil være 8 måneder imellem.


Men vores nye lille kusine Amanda, skal selvfølgelig have gaver. Så vi har sørget for en lækker lille luksus pakke med fine nye stofbleer fra Soft Gallery sommerkollektion. Der er så mange lækre nyheder at det kan være svært at vælge. Endnu bedre er det, at det røde ugleprint på sommerkollektionen er koral/lyserød - den er bare så fin! 

Tillykke til vores kære familie, med deres lille nye datter som vi for alt i verden glæder os til at lærer at kende.

/ Sarah

02 februar, 2014

5/52

Luna min store pige, der tegner dagen lang hvis hun kan komme til det. 
Alma, der for hver dag får flere og flere skønne personlighedstræk. 



src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.