29 august, 2013

Palle

Det er sjovt hvordan man gennem livet ændre mening og holdninger til ting man omgås med. Alt lige fra mennesker til møbler og farver i sit eget hjem.
Som tendenserne også antyder på messer og i boligmagasiner, er en mere rolig og dæmpet indretning et 'hit' for tiden.
Jeg selv er vild med grå og vild med rå materialer og derfor skal der noget af det ind hos mig. Jeg kan godt lide ideen om at have noget i mit hjem som har lidt historie og som jeg eventuelt selv har skruet sammen, derfor ønsker jeg mig et sofabord lavet af gamle paller.
Heldigvis har jeg en håndværker far, som jeg altid ringer til med gør-det-selv spørgsmål og han ligger heldigvis inde med paller som jeg kan slå mig løs i.

Så, så snart der er tid til det, vil jeg forsøge mig som gør-det-selv håndværker og konstruere mig et fint nyt og råt sofabord. (Jeg ved godt det nok ikke er rocket-science at lave et bord som dette, men jeg er ikke særlig god til håndværk) Synes det er ret så smart at man også kan opbevare magasiner og aviser imellem pallerne som billede to.
Jeg er helt vild med ideen om også at bruge pallerne som et sengestel - det må jeg huske på når pigerne en dag skal have store senge på deres teenageværelser!

Jeg skal finde nogle store flotte hjul med lås og tænker at det bliver pænest med kun to paller ovenpå hinanden.

Alle billederne er lånt på Pinterest

// Sarah

27 august, 2013

En gave for livet

Da Alma blev født for lige knap 10 uger siden (wow, sikke tiden der flyver afsted) fik vi en utrolig generøs gave, til at mindes hendes ankomst.
Vi fik foræret en rigtig fint tre-delt sæt skåle fra Royal Copenhagen, hvor alle 3 mønstre var repræsenteret.
Tanken bag gaven, var at det skulle være noget vi kunne bruge i lang tid og måske en dag endda give videre til Alma når hun engang skulle flytte hjemmefra og tage noget med sig.


Disse er klassikere og kan holde i mange, mange år. Jeg er utroligt glad for gaven og jeg kan virkelig godt lide ideen om noget man kan tage med sig fra sin barndom. 
// Sarah


26 august, 2013

One year of reading -

Hermed en udfordring til alle der kunne være interesserede i at være med.
Jeg har længe være utrolig ærgerlig over, at jeg ikke længere føler at jeg har tid til at læse bøger. Derfor synes jeg, at det var tid til at tage udfordringen op og gøre noget ved det.
Jeg faldt over denne udfordring på en blog og tænkte at jeg ville tage kampen op.

Jeg har haft en bunke bøger liggende længe, som kun mangler at blive læst. Derfor opfordre jeg hermed, mig selv og alle andre der vil være med, til at gribe chancen og få gjort noget ved det.
Det er for mig oplagt at starte nu, idet jeg går på barsel og vi går efteråret imøde inden længe og dermed flere indendørstimer perfekte til læsning.

Jeg kender mig selv godt nok til at, jeg måske ikke når 1 eller 2 bøger om måneden, men jeg vil virkelig gøre mit bedste til at jeg gør. Min plan er at præsentere alle de bøger jeg læser og give min egen mening til kende her på bloggen så i kan følge med.
Jeg ville elske hvis nogle af dem der følger bloggen her, vil være med og dele ud af gode tips om bøger som jeg kan overveje at tilføje min liste.

Den første bog på min liste var "Mit liv som mundlam" skrevet af journalist Maise Njor.
Det her er ikke mindst en vildt underholdende bog med mange episoder fra forfatterens liv, som man ikke andet end kan nikke genkendende til. Hvor mange gange har man ikke siddet i situationer, hvor folk har sagt noget til dig, som er vildt grænseoverskridende, men du har aldrig haft modet eller været hurtig nok til at få svaret igen eller sagt fra.
"Bogen er en selvhjælpsbog til dem der ikke vil have en selvhjælpsbog, men et godt grin"

Læs den og bliv klog på hvordan man kan blive klogere og bedre til at sige fra.

Jeg håber i vil være med på min lille udfordring.
// Sarah



20 august, 2013

Sommerferie / sidste del

Vi har brugt den sidste ferieperiode sammen i min fars hus, en gammel bondegård der for tiden gennemgår en massiv renovering. Det er et dejligt sted, men når det regner og er gråvejr, så er der knap så meget at lave på en byggeplads.
Luna har dog haft det fantastisk og har kunne lege udendørs så meget hun ville samtidig med hun har haft travlt med de to hunde der også skulle passes.

Hun glæder sig til børnehaven, som hun begynder i om 14 dage og det samme gør vi. To en halv måned hjemme fra institution kan ikke nødvendigvis anbefales uden pauser.
Min store, store pige..
Lørdag stod den på fødselsdag hos pigernes kusine, Celeste. Der var dømt indianer tema og pigerne så så flotte ud med deres store indianer fjerhatte. Den danske sommer er som altid utilregnelig og derfor var vejret temmelig omskifteligt den dag også - vi endte dog med at have en rigtig hyggelig dag.


Indianerne er sluppet løs.



Alma, min søde datter, er snart 10 uger gammel og vokser så fint. Hun er eksemplarisk indtil videre og siger næsten ikke et ord. Hun er med og er godt tilfreds med at blive båret omkring indimellem. Ellers spiser hun eller sover uanset hvor vi er eller hvor meget larm der er omkring hende. Som mor til 2 kan jeg kun være glad og stolt - men er dog også forberedt på at det en dag lige pludseligt kan ændre sig til det modsatte. Vi nyder hvert sekund, selvom det også er hårdt med to børn og vi gør vores bedste for at få familielivet for alvor til at fungerer.
Mine to piger og jeg ved Gilleleje Havn

Ferien er dog ikke helt slut for mig, jeg har den glæde ved at være på barsel og derfor kunne tage dagene stille og roligt. 
// Sarah


19 august, 2013

En blød fornøjelse

Forleden modtog jeg en fin pakke, som tak for at have lavet interviewet om Sara fra camcam her på bloggen, hvis ikke du fik læst det, kan du læse det her.
Det hele begyndte faktisk med at jeg kontaktede Sara dengang jeg blev gravid med Alma, fordi jeg så gerne ville have de her lækre økologiske stofbleer til hende, som var udsolgt på det tidspunkt.

De er nu endelig kommet på lager og du kan købe dem i hendes webshop eller hos forhandlere. Jeg er allerede så glad for mine og farverne er så fine - jeg fik af de lidt mere tøsede farver.
Jeg håber snart vi kan præsentere endnu et spændende interview her på bloggen.

// Sarah



12 august, 2013

Efterårsfavoritter #1 // Ellos Home

Jeg har i en længere periode været ret så vild med tanken om at introducere lidt mørkere, naturlige og mere grålige toner ind i min indretning og dette efterårs Ellos katalog er præcis i den ånd og de har mange fine ting på programmet.
Jeg har samlet min favoritter og i kan se dem her nedenfor


1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 

Jeg er rigtig vild med de mange små mønstre og striber. Puden med fåret er et rigtig godt og billigere alternativ til de ellers også super fine puder og tekstiler fra danske ByNord. Sidste år lavede jeg selv en lignende pude fra et D.I.Y. kit fra Stof&Stil. Se deres sy-selv-kit fra denne sæson her.

Rigtig lækre tæpper og farver fra Ellos efterårs katalog.
Dejlig efterårs stemning og masser af "nature".


Jeg må ærligt indrømme, at jeg er begyndt at glæde mig en smule til efteråret.
// Sarah

11 august, 2013

This & That


For leden fik jeg en meget fin barselgave af min chef, en sød fin vest, som hun selv havde strikket til Alma. Den er bare super fin og kan heldigvis strække sig en hel del, så jeg er sikker på at hun kan passe den til efteråret.Derudover har jeg set op til flere poste lækre billeder af deres køb gjort i Søstrene Grene, så da jeg i foregårs kom forbi, måtte jeg ind og se hvad der var tilbage. Jeg elsker notesbøger og bruger dem flittigt til alt lige fra huskesedler og gode ideer og inspiration.































// Sarah

10 august, 2013

Hjemme hos os #1

Så er vi kommet mere på plads og jeg har taget lidt snap-shots rundt omkring herhjemme for at dele dem med jer.
Vi mangler stadig lidt småting og så generel oprydning, hvilket er umuligt når der er to børn hjemme altid - derfor bliver de billeder gemt til en anden god gang.
Vi er blevet rigtig glade for at bo her og er sikre på at vi har fået rammerne der passer til vores behov for de mange år frem i tiden.

I mit soveværelse 

I mit soveværelse har jeg en gammel teak kommode jeg har fået af min mormor, som hun engang selv har sparet op til og købt i Illums Bolighus. (jeg synes det er så fantastisk når tingene har en historie jeg kan forholde mig til)
Den flotte lampe fra Muuto, fik jeg af min mand i fødselsdagsgave og den er perfekt om natten når man ammer, da lysets styrke kan justeres så den ikke skinner for skarpt om natten.
Duften "Molecule" forelskede jeg mig i, i en butik engang på Istedgade og er nu endelig blevet en del af samlingen, jeg e l s k e r den.

Almas hjørne

I soveværelset har vi indrettet et hjørne til Alma, lige ved siden af vores egen seng. Jeg har spray-malet Lunas gamle tremmeseng grå og er blevet rigtig godt tilfreds med resultatet.
Den flotte drømmefanger fandt jeg engang på Etsy, se indlægget her. Jeg er fuldstændig vild med den, da den er utraditionel i forhold til den drømmefanger man ellers kender.

I badeværelset


I vores nye badeværelse har vi brugt vores gamle sko-reol til opbevaring. Den er af stål og en billig en af slagsen fra IKEA, men den passer perfekt til formålet og jeg kan rigtig godt lide kontrasten af stål. Krukker og blomstrede Daisy æsker pynter så fint, så jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.
(jeg viser jer ikke billeder af hele rummet - da det roder alt for meget til at jeg tør vise det frem / sandheden frem for alt!!!!)
I vores stue
Vi har fået en 11 meter lang stue med store vinduer i begge ender, det giver et fantastisk lys. Lunas gamle skab er kommet ud i stuen og er fyldt op med hobbyartikler, så det er lige til at tage frem og lege med - det tror jeg bliver rigtig godt (det vil jeg prøve også at vise en dag).
Min nyindkøbte plakat fra Luckyboysunday er endelig kommet op og i ramme...

God weekend til jer alle.
// Sarah


08 august, 2013

Kom i gang

Badeferien er officielt forbi og med det menes der at man ikke længere er undskyldt af en graviditet og derfor kan indtage hvad end der passer en -
træningstøjet venter og den "flotte" krop!

Hvad end det så betyder? Jeg vil gerne igang med motionen igen men, har hele tiden haft det som min motivationsfaktor at træningstøjet er det som sætter den igang for alvor. Derfor har jeg længe været på udkig efter lækkert træningstøj så jeg forhåbenligt kan finde vejen op af sofaen.
H&M har for nyligt lanceret en rigtig flot kollektion af sportstøj og til H&M priser, hvilket jeg synes er fantastisk. Jeg elsker tights og flotte sportstoppe, så her får i mine favoritter.

// Sarah
Tights / Top

Sport-bh / Jakke

07 august, 2013

Spanish news

Flytningen er overstået (jeg lover snart at vise lidt snapshots fra vores nye hjem) og vi har knoklet for at blive færdige med at pakke ud og sætte op, da vi begge ser meget frem til at sætte fødderne op og slappe af igen. Man kan jo intet andet i al den varme...
De første par dage i vores nye hjem er blevet brugt på at få internet, pakke ud, sætte op, sat vaskmaskine op og alt for meget praktisk arbejde.

Derfor har jeg her til eftermiddag nydt en stund hvor jeg har haft tid til at udforske efterårets mange nye fristelser. Jeg har altid haft lidt en forkærlighed til det spanske Bobo Choses og elsker de jordnære farver og udtryk deres tøj altid har. Jeg er specielt vild med den film de har lavet, meget nostalgisk og stemningsfuld, se den her.
Denne sæson AW13/14 er ingen undtagelse og den er endnu engang fin og meget fristende!!!

Jeg har samlet lidt af mine favoritter her.
Fin strikket bluse og coralfarvde bukser med knælapper

Sød heldragt med dråber og lækker tote bag med træer.






















src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.