Vi mangler stadig lidt småting og så generel oprydning, hvilket er umuligt når der er to børn hjemme altid - derfor bliver de billeder gemt til en anden god gang.
Vi er blevet rigtig glade for at bo her og er sikre på at vi har fået rammerne der passer til vores behov for de mange år frem i tiden.
I mit soveværelse |
I mit soveværelse har jeg en gammel teak kommode jeg har fået af min mormor, som hun engang selv har sparet op til og købt i Illums Bolighus. (jeg synes det er så fantastisk når tingene har en historie jeg kan forholde mig til)
Den flotte lampe fra Muuto, fik jeg af min mand i fødselsdagsgave og den er perfekt om natten når man ammer, da lysets styrke kan justeres så den ikke skinner for skarpt om natten.
Duften "Molecule" forelskede jeg mig i, i en butik engang på Istedgade og er nu endelig blevet en del af samlingen, jeg e l s k e r den.
Almas hjørne |
I soveværelset har vi indrettet et hjørne til Alma, lige ved siden af vores egen seng. Jeg har spray-malet Lunas gamle tremmeseng grå og er blevet rigtig godt tilfreds med resultatet.
Den flotte drømmefanger fandt jeg engang på Etsy, se indlægget her. Jeg er fuldstændig vild med den, da den er utraditionel i forhold til den drømmefanger man ellers kender.
I badeværelset |
I vores nye badeværelse har vi brugt vores gamle sko-reol til opbevaring. Den er af stål og en billig en af slagsen fra IKEA, men den passer perfekt til formålet og jeg kan rigtig godt lide kontrasten af stål. Krukker og blomstrede Daisy æsker pynter så fint, så jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.
(jeg viser jer ikke billeder af hele rummet - da det roder alt for meget til at jeg tør vise det frem / sandheden frem for alt!!!!)
I vores stue
Vi har fået en 11 meter lang stue med store vinduer i begge ender, det giver et fantastisk lys. Lunas gamle skab er kommet ud i stuen og er fyldt op med hobbyartikler, så det er lige til at tage frem og lege med - det tror jeg bliver rigtig godt (det vil jeg prøve også at vise en dag).
Min nyindkøbte plakat fra Luckyboysunday er endelig kommet op og i ramme...
God weekend til jer alle.
// Sarah
|
Wow, det er SÅ smukt det hele. Er helt vild med Almas hjørne, så fint!
SvarSlet