02 februar, 2014

5/52

Luna min store pige, der tegner dagen lang hvis hun kan komme til det. 
Alma, der for hver dag får flere og flere skønne personlighedstræk. 



01 februar, 2014

OM AT VÆRE INTROVERT /

ENDELIG HAR JEG FÅET TAGET MIG TID
til at læse den fantastiske tankevækkende bog, skrevet af Anna Skyggebjerg.
En gang jeg var ca. 10 år gammel, pointerede en af mine forældres venner at jeg var enormt asocial. Jeg har mange gange fået at vide at jeg ved første møde virker reserveret og vigtig. Jeg ved af erfaringer at jeg er dårlig til at argumentere og tale lige ud af posen. Da jeg ved et tilfælde i min søgen efter at finde svar på at komme disse anklager til livs, faldt jeg over denne bog.

























Den er intet mindre end fantastisk i mine øjne. Jeg har altid vidst med mig selv, at jeg har haft det svært og en anelse ubehageligt i sociale sammenhænge, hvoraf det krævede af mig, at jeg var talende, imødekommende og sprudlende udadvendt. Desværre er jeg ikke sådan af natur og det kommer på ingen måde nemt til mig. I virkeligheden undgår jeg alt unødvendigt snik-snak og det er sandheden.

Efter at have læst bogen INTROVERT har jeg fået øjnene op for, at der faktisk er andre der har det ligesom mig og indimellem gemmer sig bag dårlige undskyldninger. Nu forstår jeg, at det er okay og jeg skal ikke nødvendigvis plages af dårlig samvittighed men istedet se det som en del af min personlighed at jeg forestrækker mit eget selskab og ro.

Jeg vil anbefale den til enhver, ikke kun dem som ligesom mig i virkeligheden nok er introverte, men bestemt også til den ekstroverte type. Simpelthen for, at de kan forstå hvor svært det kan være at begå sig med andre mennesker.
Det er faktisk et lidt ømtåleligt emne for mig og det er noget jeg bruger rigtig, rigtig mange tanker på, fordi det er et karaktertræk ved mig selv jeg ikke er særligt glad for. Specielt fordi det altid fælder mig, når jeg er ude eller skal sige fra overfor andre.

HONESTLY, så foretrækker jeg til enhver tid 'bare' at være hjemme med min mand og mine børn. Jeg elsker også at være sammen med min nærmeste familie og har på en eller anden måde nok i det. Det skal dog ikke betyde, at jeg ikke elsker at ses med de få veninder jeg har, så længe at der ikke forventes mere af mig. De venskaber jeg har tilbage, er dem hvor folk ikke forventer, at vi skal tale i telefon sammen hver eller hver anden dag. Det er dem hvor der godt må gå en måned, måske to uden at det skal ødelægge noget når vi så ses.
__________

Jeg har længe ville skrive et indlæg om dette og jeg er glad for at jeg nu endelig har fået det gjort. Jeg ser det som en selverkendelse og en styrke, at se i øjnene hvem man i virkeligheden er og 'deale' med det. Det ved i nu også og har forhåbentlig fået et indblik i hvem jeg er, mig som sidder bag skærmen og gemmer mig ;o)

/ Sarah


31 januar, 2014

HAT MATTER

JEG ELSKER HATTE
men har dog aldrig selv rigtig turde springe ud i det og begynde at gå med dem.
Da jeg var yngre var jeg totalt vild med hele country stilen og fuldførte det faktisk også. Jeg fik de fedeste cowboy støvler, spidse selvfølgelig, og jeg var SÅ glad. Jeg elskede dem så meget, at selvom mine fødder næsten blødte da jeg gik dem til, så tog jeg dem bare ikke af.
Jeg var altid i skjorter, jeans og mit hår var blond. Ja, der manglede sku ikke rigtig noget...
Nåh, men - hatte. Jeg elsker dem, specielt disse fedora hatte.
Jeg har samlet lidt inspiration med billeder, men også nogle af de hatte jeg virkelig godt kunne ønske mig her nedenfor.

No. 1 / No. 2 / No. 3 / No.4 / No. 5 / No. 6 / No. 7 


















Jeg har lånt billederne her, her og her.
Har du noget som du ikke 'tør' kaste dig ud i eller bare nogle gode råd til mig, så jeg kan kaste mig ud i lidt flere modige påfund og stadig føle mig godt tilpas.

29 januar, 2014

GAMMELDAGS /



























Jeg er vel i nogen tilfælde lidt af den gamle skole og der er nogle ting jeg ikke vil give afkald på.
At skrive og få breve. Og min kalender den er hellig! Det er ikke mange der forstår mig længere og selvom jeg ejer en smartphone og kan sagtens finde ud af at bruge kalenderen, så er det alligevel det med at sidde og skrive, udfylde.
Og derfor, igen i år er der investeret i den flotte og mega smarte kalender til væggen fra specialday. Sidste år hang den også og gav overblik over familiens aktiviteter. 























Derudover har jeg min egen kalender, som jeg altid har med mig. Jeg har en svaghed for at skrive, udfylde og gøre det pænt og derfor er dette den aller mest tilfredsstillende måde at planlægge året på, for mig. 

28 januar, 2014

INDEDAGE /


Tiden går langsomt disse dage.
Jeg fordriver den dog med at være sammen med Alma.
Men når det sner som det gør lige nu, er det ikke meget sjov det kan blive til.
Derfor tilbringer vi dagene lige her, i sofaen med film og varm kaffe.

Det er sådan set også ok - men hold op hvor jeg glæder mig til lidt varmere temperaturer og solskin.

/ Sarah

27 januar, 2014

DEN SORTE STØVLE

Jeg har en mission her på bloggen og i mit virkelig liv. Nok mest i mit virkelig liv.
Den går ud på at blive mere bevidst om min stil.
Jeg synes generelt, at jeg kan vælge de rigtige ting ud ift. den krop jeg har og klæder mig meget simpelt og sikkert, hvis man kan sige det sådan.
Derfor har jeg besluttet og jeg har involveret min søster i det, som er totalt bevidst om sin egen personlige stil, til at være min coach!

Jeg har længe drømt om en mere betydningsfuld samling af sorte læderstøvler end den jeg kan repræsentere lige på nuværende tidspunkt.
Jeg er vild med det rå look, de kan tilfører et par jeans og fx. en frakke, som er det jeg til hverdag går mest i. Jeg fandt en masse rigtig flotte og meget klassiske sorte støvler (en del af dem er oven i købet sat ned, tjek link). Jeg kan godt lide støvlerne, det har altid været min ultimative komfort, når det bliver for pænt bliver jeg usikker... Kender i det?






























Billederne er lånt her (hvem der bare kunne gå med hat), her, her & her.

No. 1 / No. 2 / No. 3
















Derfor vil jeg i en række indlæg, lade min inspiration for mode komme ud over kanten. Jeg er endnu ikke klar til at vise mig selv frem, da jeg har ræd for kameraet indtil videre. Måske kan jeg en dag få
mod nok til at stille mig foran og vise jer de ting jeg går i og har på.... Men for nu, vil det kun være den inspiration jeg finder og sammensætter digitalt.

4/52

Jeg skal nok komme ind i kampen igen.
Her får i sidste uges billeder. 

Min stakkels lille feber-pige. 
Luna. Hun er så køn med nyvasket og redt hår. 


















































Jeg sidder i disse dage og roder lidt med bloggen. Det er derfor nogle ting flytter rundt og skifte udseende. Jeg prøver stadig at finde den rette stil ift. hvad jeg gerne vil have og rydder op i gamle indlæg og etiketter. Så forhåbenligt bliver det fint og mere overskueligt og gennemført.
Det er ihvertfald planen. 

Jeg har en masse ting jeg gerne vil vise og håber at kunne få tid til det hele, selvom jeg gerne skal være den første til at sige at livet på barsel med nummer to, bestemt ikke er nemt eller på nogen måde overskudsagtigt. 





src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.