11 september, 2013

3 efterårs looks

Efteråret står for døren og klædeskabet skal gøres klar, så pigerne ikke mangler noget til det kolde og blæsende vejr.
Jeg elsker efteråret og jeg ved ikke noget bedre end vind i håret, varme trøjer og støvler.

Der er mange fine styles på ønskelisten denne sæson, men må nøjes med at holde indkøbene indenfor et rimeligt budget og derfor er det perfekt at kunne supplere op med brugte køb fra Trendsales og loppemarkeder.

Det kan bestemt ikke komme som en overraskelse for dem som læser med på bloggen, at jeg er 100% fan af Minnetonka støvler og mokkasiner, se blandt andet her og her. Nu er der endelig ankommet et par til Luna, som hun kan bruge hele efteråret. Alma købte jeg også mokkasiner til i foråret, dem kan hun nok snart passe.
Mine øjne er endelig blevet åbnet for de mange fine og prisvenlige styles fra Moss Copenhagen og jeg kunne ikke dy mig for at investere i det smukke stribede sæt fra denne nuværende kollektion. Jeg er vild med det og jeg kan faktisk godt lide ideen om "et matchende sæt".

Alma vokser og vokser. Hun er på trods af sine kun 13 uger allerede vokset godt ind i størrelse 9 mdr. hvilket også betyder at der er stor udveksling i hendes garderobe og det derfor er svært at købe ting til hende der skal vare vinteren over.
Den søde lilla kjole er Luna's gamle og en klar favorit fra H&M, tilsat en fin grå cardigan fra Miniature og det ser så fint ud.

 Luna er en varm pige, forstået på den måde, at der ikke skal meget til at hun "koger" derfor er der ingen grund til at købe varme forede jakker til hende endnu. Gode striktrøjer er en sikker vinder hos hende og jeg fandt denne super lækre strik trøje fra Okker-GokkerTrendsales. Så fint!

Hvad er jeres efterårs must-haves?
// Sarah

10 september, 2013

D.I.Y / Guirlande





Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave en guirlande, som man også har set utroligt mange andre steder på blogs og rundt om på nettet. Men nu har jeg endelig haft tid og taget mig sammen  - derfor har jeg lavet denne lille DIY til jer der mangler motivationen til at komme igang.
Det er utroligt nemt og i virkeligheden behøver man ikke en DIY for at kunne overskue denne opgave, men det er meget fint som inspiration og som dokumentation på processen.

Denne guirlande har jeg lavet som en gave, til Luna og Almas kusine, der mangler lidt nye fine ting på sit værelse. 

Jeg fandt noget rigtig fint guld karton i Søstrene Grene, som giver et fint twist til guirlanden, når den skal hænge i vinduet.  
Nu skal den bare pakkes fint ind!
Rigtig god tirsdag derude.

// Sarah


08 september, 2013

FabeLab / en film / Copenhagen Edition

De af jer der også følger bloggen og mig på Instagram ved, at vi igår havde gang noget familie-sjov og film produktion af de smukke tæpper fra Fabelab.
Jeg har tidligere skrevet om min begejstring for den ganske nye design virksomhed, det kan du læse her og forleden fik jeg blandt andet fornøjelsen af at besøge dem i det indre København.

Fabelab har designet en fantastisk fin serie af fugle tæpper der hver især udtrykker farver og stemninger fra fire områder af København. De er så flotte...
Mine piger, specielt Luna, var vild med fuglene og det var sjovt at se hende lege med tæppet, både som en foldet fugl, men det var også sjovt at se hvordan hun hyggede sig med det som et dejlig blødt tæppe på gulvet.

Se hvad der kom ud af et par timers film og sjov -
 

Filmen er produceret 100% af min dygtige mand. Se mere af hans arbejde her og her
Nedenfor er der fine billeder fra det nye katalog, du blandt andet kan finde her
Alle billederne er lånt af Fabelab, her



// Sarah

Dette fine tæppe fra "Vesterbro" er helt klart min favorit!

03 september, 2013

Barndomsminder



Det er sjovt at tænke på hvilke elementer der får en til at tænke tilbage på dengang.
I mit tilfælde er det meget det tøj vi som børn gik i, mine søstre og jeg.
Vores mor syede meget til os og forleden fandt jeg denne kjole frem som oprindeligt var syet til min lillesøster, jeg selv fik en i en lidt større størrelse.


Luna havde den på til sin første jul og snart kan Alma også passe den. Fordi jeg ikke længere har min mor, betyder de her ting nok lidt ekstra meget for mig, specielt fordi det er en direkte forbindelse mellem hende og mine børn.  
Jeg må indrømme at man som mor er blevet en del mere følsom og der skal ikke meget til at blive rørt ved tanken om sine små, selvom man lige for fem sekunder siden har været tæt på at smide dem ud af vinduet i frustration. Tingene går vel op og ned hos os alle?

Jeg forsøger selv at gemme det tøj som jeg har købt til mine piger, som har haft en helt særlig påvirkning på mig, så når de engang selv får børn kan give dem det på og mindes billeder og følelser fra deres opvækst.
Jeg synes tanken er meget fin..

Har i nogle specielle forbindelser til jeres barndom eller noget som i ved i vil give videre til jeres egen børn?

// Sarah

29 august, 2013

Palle

Det er sjovt hvordan man gennem livet ændre mening og holdninger til ting man omgås med. Alt lige fra mennesker til møbler og farver i sit eget hjem.
Som tendenserne også antyder på messer og i boligmagasiner, er en mere rolig og dæmpet indretning et 'hit' for tiden.
Jeg selv er vild med grå og vild med rå materialer og derfor skal der noget af det ind hos mig. Jeg kan godt lide ideen om at have noget i mit hjem som har lidt historie og som jeg eventuelt selv har skruet sammen, derfor ønsker jeg mig et sofabord lavet af gamle paller.
Heldigvis har jeg en håndværker far, som jeg altid ringer til med gør-det-selv spørgsmål og han ligger heldigvis inde med paller som jeg kan slå mig løs i.

Så, så snart der er tid til det, vil jeg forsøge mig som gør-det-selv håndværker og konstruere mig et fint nyt og råt sofabord. (Jeg ved godt det nok ikke er rocket-science at lave et bord som dette, men jeg er ikke særlig god til håndværk) Synes det er ret så smart at man også kan opbevare magasiner og aviser imellem pallerne som billede to.
Jeg er helt vild med ideen om også at bruge pallerne som et sengestel - det må jeg huske på når pigerne en dag skal have store senge på deres teenageværelser!

Jeg skal finde nogle store flotte hjul med lås og tænker at det bliver pænest med kun to paller ovenpå hinanden.

Alle billederne er lånt på Pinterest

// Sarah

27 august, 2013

En gave for livet

Da Alma blev født for lige knap 10 uger siden (wow, sikke tiden der flyver afsted) fik vi en utrolig generøs gave, til at mindes hendes ankomst.
Vi fik foræret en rigtig fint tre-delt sæt skåle fra Royal Copenhagen, hvor alle 3 mønstre var repræsenteret.
Tanken bag gaven, var at det skulle være noget vi kunne bruge i lang tid og måske en dag endda give videre til Alma når hun engang skulle flytte hjemmefra og tage noget med sig.


Disse er klassikere og kan holde i mange, mange år. Jeg er utroligt glad for gaven og jeg kan virkelig godt lide ideen om noget man kan tage med sig fra sin barndom. 
// Sarah


26 august, 2013

One year of reading -

Hermed en udfordring til alle der kunne være interesserede i at være med.
Jeg har længe være utrolig ærgerlig over, at jeg ikke længere føler at jeg har tid til at læse bøger. Derfor synes jeg, at det var tid til at tage udfordringen op og gøre noget ved det.
Jeg faldt over denne udfordring på en blog og tænkte at jeg ville tage kampen op.

Jeg har haft en bunke bøger liggende længe, som kun mangler at blive læst. Derfor opfordre jeg hermed, mig selv og alle andre der vil være med, til at gribe chancen og få gjort noget ved det.
Det er for mig oplagt at starte nu, idet jeg går på barsel og vi går efteråret imøde inden længe og dermed flere indendørstimer perfekte til læsning.

Jeg kender mig selv godt nok til at, jeg måske ikke når 1 eller 2 bøger om måneden, men jeg vil virkelig gøre mit bedste til at jeg gør. Min plan er at præsentere alle de bøger jeg læser og give min egen mening til kende her på bloggen så i kan følge med.
Jeg ville elske hvis nogle af dem der følger bloggen her, vil være med og dele ud af gode tips om bøger som jeg kan overveje at tilføje min liste.

Den første bog på min liste var "Mit liv som mundlam" skrevet af journalist Maise Njor.
Det her er ikke mindst en vildt underholdende bog med mange episoder fra forfatterens liv, som man ikke andet end kan nikke genkendende til. Hvor mange gange har man ikke siddet i situationer, hvor folk har sagt noget til dig, som er vildt grænseoverskridende, men du har aldrig haft modet eller været hurtig nok til at få svaret igen eller sagt fra.
"Bogen er en selvhjælpsbog til dem der ikke vil have en selvhjælpsbog, men et godt grin"

Læs den og bliv klog på hvordan man kan blive klogere og bedre til at sige fra.

Jeg håber i vil være med på min lille udfordring.
// Sarah



src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.