20 juni, 2014

Inspiration / Udsalg til store piger




T-shirt her / Nederdel her / Sandaler her
Udsalget er over os - og dette giver jo automatisk anledning til at få fyldt hylderne lidt op hist og her. Jeg surfer som alle jer andre også en hel del på nettet og bliver jævnligt inspireret over fint stylede sæt til piger og drenge. Derfor får i et af mine bud på et rigtig sødt sommer-pige sæt, sammensat af udsalgsfund. 

Herhjemme er Luna helt vild med kjole, i alle afskygninger. Alt andet end bukser og meget gerne noget med glimmer, lyserød, lilla eller noget der er prinsesse-relateret. Alt derudover, skal forhandles på plads. Så her lidt inspiration fra min side.

Det kan være der kommer lidt flere undervejs...
/ Sarah


19 juni, 2014

Roadtrip USA #1

For nylig rejste vi, ret spontant, afsted mod det store Amerika.
Vi trængte bare så meget til at komme væk på ferie, så derfor besluttede vi os og købte billetter.
Vi har egentlig aldrig prøvet at rejse sammen som familie, så dette så vi bestemt frem til at prøve og i hele 3 uger.
First of all, flyveturen var laang... 11 timer, direkte far København til Los Angeles. Gudskelov at der ikke var nogen mellemlandinger, da pigerne var trætte og Alma en lille smule syg og meget ked af det på vejen (bestemt ikke sjovt for dem der sad omkring os - men hvad kan man gøre? Vi synes heller ikke det var sjovt! ).

Vi tog direkte fra lufthaven ud for at hente den bil vi har reserveret hjemmefra. Der var heldigvis transfers direkte dertil. For med små børn og bagage - puhaaa!
Hente bil, ordne forsikringer og alt det - ind med børn i bilen, frem med GPS og videre til det hotel vi havde booket, heldigvis lige i nærheden. 

Ind på hotel, alle var mega trætte. Bestille mad og roomservice, i bad og i seng. Jetlag var slemt for pigerne især, der allerede "vågnede" op et par timer efter vi var gået i seng på hotellet. Og faldt i søvn igen hen imod morgenen. 

Alma havde det især hårdt efter den lange flyvetur, men klarede det udover det, så godt.
Jeg er ikke blevet helt afskræmt, endnu!

Næste morgen, ud i bil og vi havde hjemmefra planlagt at vi gerne ville se Venice Beach inden vi kørte ud af Los Angeles og imod Arizona, som var vores mål. 



Venice Beach var feet at se og med pigerne var det godt at få noget frisk hav-luft og frit rum til at løbe rundt. I bil tager det ca. 20 min fra lufthavnshotellerne at køre til Venice Beach. Vi kom der meget tidligt, så alle de hjemløse var kun lige ved at pakke alle deres sager sammen. En utrolig kontrast at opleve.

Videre mod Arizona og på grund af pigernes jetlag og tidsforskellen på 9 timer, faldt pigerne i dyb søvn efter et par timer på stranden og vi kunne køre hele vejen til Arizona uden de vågnede. Et stræk på 9 timers kørsel, men frem kom vi. Målet var Tucson, hvor min mand Sergio har familie og var der hvor vi under ferien skulle have vores base. 



Frem kom vi, heldigvis - jeg tror aldrig jeg har kørt så langt et stræk i bil før. Men med automatgear og en rigtig fed "øse" så går det helt fint. 
Arisona er ørken og kaktus-landskaber overalt, men det vil jeg skrive og fortælle mere om i et senere indlæg. Vi har mange billeder og mange oplevelser at dele ud af. 


Luna i sit sommer-outfit glad og tilfreds for at være kommet på en rigtig sommerferie. 

Stay tuned. 

/ Sarah

23 april, 2014

Patagonia portrait /

Jeg vil dele denne smukke film min mand har filmet og klippet på sin seneste rejseoplevelse til Patagonien, i Chile. Han er passioneret fluefisker og har i denne sammenhæng kunne kombinere sit arbejde som videograf, med muligheden for sammen med fiskeguiden Alex at udforske det vilde natur i Patagonien. Selvom man ikke selv er passioneret omkring noget som helst der minder om fiskeri, kan man ikke andet end blive rørt af de smukke billeder og stemningen af den voldsomme og smukke natur. Enjoy!

15/52

NU ER VI KLAR MED NYE PAS TIL PIGERNE
og så kan vi endelig komme på ferie sammen som familie, for første gang nogensinde!
Derfor bliver denne uges billeder dem som vi tog til pigernes pas.

De ser begge så søde ud, synes jeg obviously!
Specielt Alma, så sød og rund i kinderne. 
Luna havde lige et græde-flip kort inden, hvilket man kan se i øjnene på hende, men den skal man vel heller ikke være foruden, vel?




07 april, 2014

HERRE flotte sko /

JEG HAR SÅ LÆNGE ØNSKET MIG ET PAR FLOTTE HERRESKO,
og endelig fandt jeg nogle der  både var fine og enkle.
Disse er fra COS. 

/ Sarah




06 april, 2014

14/52

Luna på sin nye cykel.

Alma der bare smiler så snart vi slipper hende fri i skoven. 


04 april, 2014

CARDIGAN /

Som hjemmegående barslende mor, er stilen casual. 
Alt hvad der er behageligt, blødt og løst ikke mindst, er godt i mine øjne. 
Jeg ejer mange former for strik-trøjer, sweatshirts og alle er gerne store i det. Jeg elsker at man kan gemme sig lidt væk i varme trøjer.
En af mine favoritter er dog denne fra COS. 

Den sidder nærmest fast på mig og passer både til hjemme/hygge bukserne, men er også super fin og casual over et par jeans. 

/ Sarah





src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.