Peru / #1

NU ER MINE TO ENDELIG KOMMET HJEM,
Luna har været med sin far 3 uger i sit andet hjemland Peru.
De der også følger med på min Instagram, har vist set lidt med.

Luna har været så sej, så meget sejere end jeg kunne have forestillet mig. Jeg er på en og samme tid glad for at hun tog alene afsted med sin far, for hun har haft en meget mere intens oplevelse af hvad landet og kulturen er, end hvis jeg fx. havde været med. Jeg er på ingen måde lige så hardcore eller cool med alle former for kulturelle oplevelser - og Peru giver dig med sikkerhed en!

Luna besøger sin Oldemors grav, min mands farmor, der døde for et par år siden i en alder af 104 år. Hun nåede at få 13 børn som idag repræsenterer en familie på over 250 personer, spredt over hele verden. Hun var som en mor for min mand og jeg ved det, derfor er med stor glæde og respekt at de besøgte hendes gravsted. I Sydamerika bliver man begravet på hylder, der så efterfølgende bliver muret til, hvorefter man så har lidt hyldeplads at stille sine blomster og lys ved. Man kan derfor også sagtens risikerer at ens kære ligger en par etager oppe, så man får brug for en stige! 

Min seje datter, tog med sin far ud at sejle ved Lima's kyst for at se fugle og søløver.  

Luna besøgte sine oldeforældre, på sin farmors side som er født og opvokset i Andesbjergene som bønder og købmænd. De har altid dyrket jorden og dyrene og været mere eller mindre selvforsynende. Luna havde det fantastisk sammen med dem og var meget engageret og nysgerrig i alle de mange opgaver der ligger for fx. et måltid. Hun var med til at slagte kalkuner, tilberede "cui" som er en ret med grillede marsvin. 

At rejse "Peruvian style" er det jeg som skandinaver har det lidt svært ved. Tanken om at køre på en lille grusvej langt oppe i bjergene i en gammel bus, pakket til randen med madvarer og bagage er for mig virkelig skræmmende. Så at de fik gjort det, Luna og hendes far var utroligt godt, for så kom de til bjergene og fik set alt de steder hvor mine svigerforældre kommer fra og hvor min mand er kommet hele sin barndom. 

Min kære Luna - du bliver en verdensrejsende! 

Jeg er så stolt af at du lære at se verden som den er og med åbne øjne og sind. 

Du tager så mange ting til dig og lære at have respekt for alle mennesker du møder.

Det er gave for livet - glem den aldrig, den gør dig til et godt menneske. 

/ Sarah

2014 /

Året der er gået i billeder - helt uden ord!

Alle snaps fra vores oplevelser gennem 2014 alle taget med telefon.

Enjoy!

 

TODAY I AM THANKFUL /

HER ER ET INDLÆG,
der har lidt ekstra tanker og overvejelser bag sig. Ikke mindst fordi endnu et år er gået og man kigger sig for alvor tilbage og mærker efter hvad året havde bragt med sig.

For os, som familie er der sket helt utroligt mange store omvæltninger i 2014, vi er for alvor blevet voksne og har købt vores første "gamle" hus som vi kan se frem til at rode med i mange, mange år fremad. Det er dejligt og hårdt! Det er et stort commitment og en streg under det faktum at nu kan vi ikke bare lige smutte og gøre noget nyt når vi føler for det. Vores børn vokser og bliver store - og er igen flyttet i institution og lever til daglig det hårde liv med arbejdende forældre. Jeg er begyndt på arbejde, mit første rigtige arbejde efter endt uddannelse og barsel - det er HÅRDT og det har været meget overvældende for mig at springe ud i et job med utroligt meget ansvar og meget få rammer og strukturer.
Jeg har personligt rigtig mange ting jeg skal have på plads med mig selv og uendeligt mange tanker og overvejelser som jeg skal have afklaret med mig selv med henblik på at få det bedre og en mere optimal og glad hverdag. Men idag har jeg besluttet mig for bare at være taknemmelig for alt det jeg alligevel, på trods af alt hvad der foregår har skabt og opbygget. Vi knokler hårdt for at udleve de mange drømme vi har og jeg ved at jeg indimellem kan være ekstremt utålmodig når det kommer til at få tingene gjort og afsluttet. Jeg er bare glad for at mine børn er sunde og raske, min mand og jeg har det godt og elsker hinanden og vi har tag over hovedet og mad på bordet!

Jeg betragter bloggen som mit frirum, et sted hvor jeg til dels kan give mine tanker afløb og få skrevet nogle af de mange tusinde tanker ned som jeg altid går rundt med. Jeg har ingen store planer med bloggen for det nye år, men jeg håber som altid at jeg kan få mere tid til at bruge den og arbejde med nogle af de mange ideer som jeg har i hovedet.

Nytårsfortsætterne er der ikke nogle helt specielle af, andet end at jeg har besluttet mig for at jeg for så vidt det er muligt vil prøve at være et godt menneske, god ved mine medmennesker, leve hver dag og være til stede for min familie ikke mindst. Jeg ville simpelthen hade mig selv hvis jeg en dag så tilbage og kun kunne mærke stress og utilpashed på mig selv og min krop. Det er et emne jeg er blevet meget bevidst om, og også et emne som jeg meget gerne vil arbejde mere med og måske implementere det med mine egne ord på bloggen i det kommende år. At have et godt og sundt indre er vejen frem og det jeg i 2015 vil fokusere allermest på at få opbygget!

Godt Nytår - og jeg glæder mig til endnu et nyt år, 2015.
xo Sarah