For nylig rejste vi, ret spontant, afsted mod det store Amerika.
Vi trængte bare så meget til at komme væk på ferie, så derfor besluttede vi os og købte billetter.
Vi har egentlig aldrig prøvet at rejse sammen som familie, så dette så vi bestemt frem til at prøve og i hele 3 uger.
First of all, flyveturen var laang... 11 timer, direkte far København til Los Angeles. Gudskelov at der ikke var nogen mellemlandinger, da pigerne var trætte og Alma en lille smule syg og meget ked af det på vejen (
bestemt ikke sjovt for dem der sad omkring os - men hvad kan man gøre? Vi synes heller ikke det var sjovt! ).
Vi tog direkte fra lufthaven ud for at hente den bil vi har reserveret hjemmefra. Der var heldigvis transfers direkte dertil. For med små børn og bagage - puhaaa!
Hente bil, ordne forsikringer og alt det - ind med børn i bilen, frem med GPS og videre til det hotel vi havde booket, heldigvis lige i nærheden.
Ind på hotel, alle var mega trætte. Bestille mad og roomservice, i bad og i seng. Jetlag var slemt for pigerne især, der allerede "vågnede" op et par timer efter vi var gået i seng på hotellet. Og faldt i søvn igen hen imod morgenen.
Alma havde det især hårdt efter den lange flyvetur, men klarede det udover det, så godt.
Jeg er ikke blevet helt afskræmt, endnu!
Næste morgen, ud i bil og vi havde hjemmefra planlagt at vi gerne ville se Venice Beach inden vi kørte ud af Los Angeles og imod Arizona, som var vores mål.
Venice Beach var feet at se og med pigerne var det godt at få noget frisk hav-luft og frit rum til at løbe rundt. I bil tager det ca. 20 min fra lufthavnshotellerne at køre til Venice Beach. Vi kom der meget tidligt, så alle de hjemløse var kun lige ved at pakke alle deres sager sammen. En utrolig kontrast at opleve.
Videre mod Arizona og på grund af pigernes jetlag og tidsforskellen på 9 timer, faldt pigerne i dyb søvn efter et par timer på stranden og vi kunne køre hele vejen til Arizona uden de vågnede. Et stræk på 9 timers kørsel, men frem kom vi. Målet var Tucson, hvor min mand Sergio har familie og var der hvor vi under ferien skulle have vores base.
Frem kom vi, heldigvis - jeg tror aldrig jeg har kørt så langt et stræk i bil før. Men med automatgear og en rigtig fed "øse" så går det helt fint.
Arisona er ørken og kaktus-landskaber overalt, men det vil jeg skrive og fortælle mere om i et senere indlæg. Vi har mange billeder og mange oplevelser at dele ud af.
Luna i sit sommer-outfit glad og tilfreds for at være kommet på en rigtig sommerferie.
Stay tuned.
/ Sarah
