24 november, 2013

et bryllup /

Jeg elsker de fester man gennem livet oplever og for mig betyder det altid noget når folk siger et par ord i taler eller noget andet. Jeg ved ikke hvorfor, men det er dem man husker af en eller anden mærkelig årsag.

For nylig fejrede vi et bryllup, der stod mellem min far og hans kæreste gennem mere end 8 år. På et efterårs-kølig dag i begyndelsen af november, blev de viet på deres gård med udsigt ud over markerne, under det store kastanjetræ. Jeg kan slet ikke forestille mig et mere perfekt location end den.
Det var også en dag, som jeg havde planlagt skulle bruges uden børnene, men fordi der ikke var babysitter muligheder, så kom de med - og det gik også fint nok - selvom man indimellem godt kunne tænke sig at sidde med omkring bordet gennem en hel middag. 

Selv om det var en stille og rolig fest, var der arrangeret lækker mad med fasaner og ænder, skudt på en jagt ugen forinden. Borddekoration tog også inspiration i lidt romantisk country living, med lækre skind i stolene, fjer fra fasanerne på bordet - rigtig fint synes jeg. 

Jeg kan ikke lade være med at mindes min egen bryllupsdag for snart 5 år siden og fordi jeg elsker konceptet omkring at holde fest med sine nærmeste, har min mand og jeg aftalt at vi når vi har 10 år bryllupsjubilæum, holder vi endnu en kæmpe fest. 
Da vi blev gift, var jeg kun 20 år og meget, meget ung. Den fest vi holdt, var rigtig dejlig og meget simpel. Alle vores tætte venner og familie var med til at gøre vores dag helt speciel, virkelig gode minder. 

/ Sarah





1 kommentar:

  1. Hvor er det en fin måde at holde bryllup på... Det er rigtig meget i min ånd, og det minder meget om mit eget bryllup, som blev holdt hos mine forældre. Her fik vi vildt, vi selv havde skudt - og bryllupsbillederne blev taget under det store kastanjetræ i haven. Jeg synes bordækningen med fjerene og stolene med skind er noget så smukt. Sikke en fin måde at sige "ja" til hinanden og livet sammen på. Kh. Kristina

    SvarSlet

src="http://www.linkwithin.com/pixel.png" Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Blogger Template designed By The Sunday Studio.